I Al Ain, Abu Dhabi ligger Emirates Bio Farm, der er de Forenede Arabiske Emiraters største økologiske landbrug med produktion af grøntsager, frugt og æg. Med en åben dør politik, inviterer Emirates Bio Farm alle med interesse for økologi og landbrug til at besøge deres turistcenter, der ligger som en oase omgivet af ørkensand.
(mere…)Tag: Community Farm
Aldrig så jeg så dejlig et frø…
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.