Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
I år går vi all in på julepynt og håber på denne måde at narre vores hjerner til at komme i julestemning. Af samme årsag tror jeg, at vi lørdag formiddag havnede til årets første Christmas Fair i Dubai Polo & Equestrian Club, hvor Expat Woman stod for at arrangere en familiedag, hvor julemusikken fik fuld gas i højtalerne.
Der var desuden juletræ, julenisser og flere aktiviteter for børnene. Og så var der et væld af boder, som der jo altid er ved sådanne arrangementer. Vi var endnu engang i godt selskab og Anna havde som altid, glædet sig til at lege med “good-friend-Becca”. Klokken 13.15 måtte vi dog overgive os til varmen og tog bilen hjem igen.
Efter en sådan dag kunne vi nemt have lagt os på sofaen derhjemme og tændt fjernsynet, men vi havde endnu et arrangement på programmet. Lørdag eftermiddag 16.00-18.00 var der åbningsarrangement på DSO’s nye initiativ med en Community Farm.
Vi har nu fået vores helt egen køkkenhave – Lot nr. 33. Pigerne og jeg var taget alene afsted bevæbnet med små lyserøde skovle. Der blev uddelt små frøposer og enkelte planter, som vi sammen fik kastet i jorden. Det var dejligt at se, hvordan Anna og Emma samarbejdede om projektet. Anna såede og plantede, mens Emma gravede og høstede. Det er bestemt ikke uden spænding, at jeg ser frem til resultatet af vores hårde arbejde.
Poserne med frø var hurtige væk og Anna kom stolt over til mig med de tomme poser efter, at hun skønsmæssigt havde spredt samtlige frø på hele jordloddet. Emma kom samtidig stolt over med de sørgelige rester af de planter, som hun havde hævet op af jorden efter, at vi havde proppet dem ned i de huller som Anna havde gravet. Jeg er ikke længere sikker på, hvad vi helt præcist har sået eller hvorhenne. Det er dybest set også lige meget, for det er et familieprojekt og jeg glæder mig til at vise pigerne, hvordan grøntsager bliver til.
Efter et godt bad og lidt aftensmad var pigerne nemme at putte til aften. Sikke en weekend.
