Temperaturen stiger hastigt i Dubai. Sommeren er lige om hjørnet og vi begynder så småt at overveje indendørsaktiviteterne. Det er stadigt muligt at nyde en middag eller en kop kaffe i aftenbrisen, men der bliver længere og længere imellem de “gode” dage. Heldigvis har Dubai også meget at byde på om sommeren, men det koster som regel penge og så har folk det med at flokkes de samme steder hen.
Selv efter et par år i Dubai er der stadig mange steder, som vi endnu ikke har taget tiden til at besøge. Som blandt andet akvariet ved Atlantis ude på Palmen. Det koster til dels mange penge og så har vi prioriteret akvariet i Sharjah, som er både større og billigere, men også ældre.
Men udstyret med tilbudskataloget “Entertaineren”, Resident ID og kreditkorttilbud, så kan billetter til The Lost Chambers Aquarium skaffes for rimelige penge. Fredag eftermiddag tog vi således på udflugt med best friend Becca for at studere fisk på Atlantis.
Der var knald på både farverne og udsmykningen i de mørke grotter. Akvariet hittede blandt store og små, der ivrigt fulgte med i fiskenes hverdagsliv bag brudsikre glas.
Men der skal meget til at imponere mine piger og fisk alene gør det ikke for Anna. Derfor var det rigtig fint, at Becca kunne underholde veninden, mens Emma stod med store øjne og beskuede livet under vandet. Emma stillede spørgsmål, pegede ivrigt og fortalte historier. Det var en fornøjelse at se den lille piges oprigtige interesse for det hun så.
Anna ville meget hellere kravle rundt på de skulpturelle installationer og posere foran de flotte fisk.
Efter 1,5 time i The Lost Chamber drog vi i samlet flok videre til Black Tap, hvor aftensmaden stod på byens bedste burgere og byens vildeste milkshakes. Denne gang kørte vi til Jumeirah Al Naseem, der er lokaliseret omkring Souq Madinat. Udsigten var helt fantastisk og så kunne vi nyde ventetiden, mens bordet blev klar, til at se lidt nærmere på Dubai’s skildpadde-rehabiliteringsprojekt, hvor tilskadekomne skildpadder får den nødvendige behandling, inden de sættes tilbage til naturen.
Nogen gange glemmer jeg, hvor lidt der skal til for at glæde pigerne. Anna og Emma blev meget ivrige, mens vi stod og så på skildpadderne. Minderne fra vores Sri Lanka rejse væltede ind over de to piger, som lystigt fortalte om de skildpaddeunger, som de engang forsigtigt måtte holde i deres små hænder. Og jeg blev overvældet over, hvor meget pigerne kunne huske og hvilke spor det havde sat sig i de små bekymrede hoveder. Og det er jo derfor, at vi gør det. Rejser med dem og giver dem nye oplevelser. De skal lærer, at Verden består af mere end de to søstre.
Efter en sådan dag med familien vil jeg bare gerne have mere. Meget, meget mere af det hele – tak.
