Det er længe siden, at jeg sidst så Anja – en tidligere kollega fra Aalborg Gummivarefabrik. Sidste gang jeg så hende, var vidst nok i 2015 til The Tall Ships Races i Aalborg og siden hen en enkelt eftermiddag i oktober 2015 til lagkage. Det var Anja, der skaffede os et sommerhus, som pigerne og jeg kunne bo i den sidste måned, da huset i Klarup var solgt. Den sidste tid i Danmark inden rejsen gik til Dubai. En sidste tid ved Klim strand mens følelserne sad uden på tøjet. Jeg har glædet mig meget til, at Anja skulle komme til Dubai – verdens bedste kollega.

Anja var sammen med os, da vi fejrede Annas fødselsdag sidste lørdag. Hun er altid god til at tale med nye folk og jeg var derfor ikke nervøs for at introducere hende til vores “børne-familie-venner” i Dubai. Anja er en varm og glad pige, der altid ler højlydt. Jeg er aldrig i tvivl om, hvor hun befinder sig 🙂

Vi har hygget os, lige fra Anja landende i Dubai natten til lørdag, til hun tog tilbage til Danmark fredag morgen. Og selvom det er svært at finde på nye “ikke-turistede” steder at besøge (det er sjovt nok altid det, mine gæster helst vil se), så lykkedes det os at blande nyt og gammelt.

Søndag kørte vi ud til Design District, hvor vi købte os adgang til Van Gogh Alive the experience. Udstillingen, der turnerer rundt i hele verdenen, er en hyldest til kunsteren Van Gogh, men der er ikke ét eneste af hans malerier med i udstillingen. Malerens værker projekteres i stedet på væggene, loftet, gulvet og indtager hele rummet. Det er en fortælling om Van Gogh’s liv fra fødsel til død.


Mandag var vi forbi JBR Beach, hvor vi nød en dag ved den hvide stenfrie-sand-strand og badede i det salte vand sammen med store fisk, der helt ugenert svømmede tæt på os.

Men på trods af parasol og rigelige mængder af solcreme blev vi godt ramt af solen. Jeg synes, at vi var gode til at drikke masser af vand, men i 45 graders varme blev to fregnede piger fra Danmark lette ofre for strålerne. Efter nogle hede timer i strandkanten vaklede vi op til Black Tap for at forfriske os med iskolde milkshakes. Tjenerne var synligt bekymrede og pøsede vand op i glas til os. De skulle ikke risikere, at vi trillede rundt på gulvet med hedeslag.


Anja og jeg var som to teenager, der efter en vandpause sad og fniste over vores gigantiske milkshakes, mens vi tog billeder, som vi kækt sendte til milkshake-glade mennesker. Vi fik talt om gamle dage og vendt verdens situationen, sådan som kun Anja Trier og Kirsten Bak Nielsen kan.

Tirsdag tog vi afsted til den gamle del af Dubai. Der hvor alt engang begyndte – ved creek’en. Anja, som er ferm i et køkken, ville gerne have nogle krydderier med hjem til skabet. Så vi måtte vi en tur på krydderimarket eller Spice Souk’en som vi kalder det.

Og for at komme fra Bur Dubai siden til Deira siden, hvor Dubai Spice Souq Market befinder sig, skulle vi med en abra (vandtaxa), der sejlede os tværs over kanalen. Det koster kun 1 AED/person og er en oplevelse, som altid hitter blandt gæster fra Danmark.


Vi fik fyldt lommerne og poser med krydderier, chokoladedadler, nødder og the. Selv jeg, som ellers aldrig laver mad, fik lidt godt med hjem til skabet. Da jeg først og fremmest bager herhjemme, blev det mest til nødder og vaniljestænger.

Jeg har ofte besøgt markederne i den gamle bydel, når vi har gæster fra Danmark. Det er en autentisk oplevelse, der viser den del af kulturen i Dubai, som ikke blankpoleret. Det var her emiratierne boede, inden olien, for en stund, regnede ned over landet. Jeg synes, at det er lige betagende, hver gang jeg kommer forbi markederne og de gamle lastbåde nede ved kanalen. Det er hyggeligt at gå rundt i de små gader, selvom emsige sælgere løber efter os med pashmina tørklæder i favnen…

special price for you my friend.

Men jeg har aldrig besøgt kvindemuséet. Og heldigvis var Anja nem at lokke. Hun ville gerne med mig forbi det gemte sted, der ikke var helt så nemt at finde.


Jeg kan varmt anbefale et smut forbi kvindemuséet, hvis du altså kan finde det. Det er ikke så stort, til gengæld koster det kun 20 DHS og fortæller kvindernes historie i UAE – og mændenes, dem må vi endelig ikke glemme!

Onsdag tog vi en hviledag, så jeg fik lidt tid til at skrive på min opgave. Anja tog i stedet en dag ved poolen, hvor hun arbejdede på sin teint – det er trods alt konfirmationstid. Torsdag drog vi 1,5 time mod Abu Dhabi, hvor jeg endnu engang fik set den store moské. Der går nu meeeeget lang tid, inden jeg ser den igen – har jeg bestemt. Den er meget køn og er bestemt køreturen værd, men den ændrer sig ikke meget fra gang til gang.


Endnu engang lykkedes det mig, at få lokket Anja med på afveje og på turen hjem fra moskéen svingede vi forbi Al Seef Mall i Abu Dhabi til La Loupe pop-up market, hvor vi fik fyldt lommerne med de fineste hjemmelavede smykker.

Jeg har haft nogle dejlige dage sammen med Anja. Vi har haft mange gæster fra Danmark over de sidste par måneder, men jeg har især glædet mig til gensynet med en savnet kollega. Selvom det er længe siden, at vi sidst så hinanden, så har vi holdt kontakten ved lige med lange mails i ny og næ. Og nu er hun atter rejst tilbage til Danmark. Hjem til børnene, der helt sikkert savner hende.

Jeg glæder mig allerede til at se Anja igen, når sommerferien går til Danmark. Og nu jeg har ekstra store forventninger til hendes madkunstskaber med masser af orientalske krydderier.

Tak for denne gang Anja, der var en sand fornøjelse :-*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.