Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.

Det er ikke ualmindeligt, at folk udnytter de ekstra fridage op til weekenden til at tage afsted på staycation. Når Eid’en falder i sommerperioden er der ganske mange fornuftige tilbud på ellers dyre hoteller og rejsemål. Det er lavsæson for turister, men højsæson for residenter.

I år bliver vi dog hjemme i Dubai Silicon Oasis og bruger tiden på at planlægge den kommende fremtid. De fede tider med offentlige arbejdstider og medarbejderfordele er ovre for Daniel – i stedet venter der nye spændende opgaver på ham i en ny spændende virksomhed.

Og jeg arbejder nu for Danmark, hvilket betyder, at jeg i fremtiden kan se frem til flere danske hellig- og fridage til stor irritation for de danskere, der er bosat i Dubai og som nemt kan glemme både påske, pinse og kristi himmelfartsdag… jeg har selv stået uden for en låst dør ved Generalkonsulatet med mit pas i hånden.

Så i år bliver der ingen lange udflugter eller dyre staycations. Til gengæld kan vi se tilbage på Eid al Adha 2016, hvor vi fandt den store pengepung frem og forkælede hele familien med et luksusophold på det 5 stjernede ørken-resort, der ligger laaangt ude i Abu Dhabi’s fjerneste ende op mod grænsen til Saudi Arabien. Liwa-ørkenen er kendt for sit røde, fine sand og naturlige oase (hvilket betyder, at grundvandet ligger højt, så dadelplantagerne har gode vilkår).

Selve køreturen tog godt 3,5 time og inkluderede et kort stop ved den sidste tankstation, inden vejen slog et smut og førte os helt ud i ørkenen, hvor ruten kun havde én destination.

Vi har hverken tidligere eller senere forkælet os selv i en sådan grad, som vi tillod os selv i de dage, hvor vi indlogerede os på et Anantara hotel, men jeg er glad for, at vi prøvede det. Hverken Anna eller Emma værdsatte oplevelsen betydeligt, selvom legepladsen var det rene paradis, men Christine følte sig som en dronning, der nøje udvalgte sæbe-menuen til sit skumbad.

 

Udsigten fra hotellet over Liwa-ørkenen kunne vi ikke klage over og solnedgangen blev nydt fra toppen af de høje sanddyner, hvorfra Christine sandsurfede ned af bakken. Godt gal i skralden over selv at skulle slæbe brættet op igen.



Selve resortet var spændende at undersøge med sine smalle passager og arkitektoniske krummelurer i samme stil som 1001 nats eventyr.


Men selv om resortet mest af alt mindede om et gammelt fort, så lod vi os ikke narre af omgivelserne. For at se et ægte fort måtte vi tilbage af den samme lange vej, som vi kom ind ad. For der er fortsat bevaret forte rundt omkring i Dubai og Abu Dhabi. De er dog ikke mere end et par hundrede år gamle, da byggematerialet ikke er så vejrbestandigt.


 

Fortene er i dag frit tilgængelige og er ganske gratis at besøge. Så det er et visit værd, at svinge forbi med vandflasker i tasken. Og så kan et dyk ved poolen i øvrigt anbefales efter en varm dag i solen.


Jeg mindes en dejlig familietur under Eid al Adha i 2016 og det slog mig, at jeg aldrig fik skrevet om vores oplevelse. Det er ærgerligt, for tiden går så hurtigt og pludselig er det hverdag igen.


I disse dage bruger vi tiden sammen som familie. Jeg nyder det og selvom vi endnu ikke har helt styr på den kommende fremtid og vores planer, så tror jeg på karma.

Inshallah (Om Gud vil det).

Eid Mubarak, god Eid til mine muslimske venner og god forlænget weekend til alle os andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.