Det kan være sin sag at underholde to piger på henholdsvis 3,5 og 5 år, når skoleklokken har ringet ud for sidste gang og der er dømt sommerferie. Det hjælper ikke syndeligt, at temperaturen nu tangerer de 47 grader midt på dagen og dermed gør det nærmest umuligt at bevæge sig udenfor. Poolen besøger vi næsten dagligt og vi har den stort set for os selv, men 1 time ad gangen er mere end rigeligt.
Emma har tilsyneladende nået en alder, hvor det at drive storesøster Anna til vanvid er allerhøjeste prioritet. Hvis Anna har fundet et stykke legetøj, billede, bog, taske, smykke (you name it) smider Emma straks alt i hænderne for at få del i Anna’s skatte. Hendes stærkeste våben er tilsyneladende et gennemtrængende skrig, der splintre glas i småstykker, det er hendes “special power” – jeg sværger! Og oftest er Anna ikke et hak bedre, for hendes højeste prioritet er at få Emma i vanskeligheder, så hun er nu blevet hele husets sladderhank – hendes “special power” I guess.
Så nogen gange er det nødvendigt med en midlertidig seperation og en kreativ leg, der får de små hjerneceller til at falde til ro. Og løsningen kan nogen gange være ganske simpel, som eksempelvis en frysepose med klatter af maling, samt tape og en vatpind. Vupti, er der ro i hele 10 minutter!
Men heldigvis er sommerferien pludselig blevet meget bedre, for alle sammens ynglingsstoresøster, Christine, er netop landet i Dubai. Og det er noget der passer både Anna og Emma.
Første dag er således gået med kys, kram og svømmepøl, hvor Anna ivrigt demonstrerer sine nyeste vandtricks og dykkerevner.
Look at me! I svømmer under the vandet.
Først på aftenen tager vi et smut forbi Mercato Mall, hvor en rulletrappe, i anledning af VM, er omdannet til en gigantisk rutchebane, der ender i et boldbassin – til glæde for børn og barnlige sjæle. Ganske gratis og ret sjovt, hvis du spørger min familie.
#OnlyinDubai
Resten af aftenen nydes i dejlige omgivelser med skildpadder i baggrunden, alt for højt musik i anlægget og lidt for mange kalorier i milkshake’en på Black Tap, Jumeirah Al Naseem. Vi samler på øjeblikke som disse.
På trods af varmen nyder vi sommeren, så godt vi kan, men det er svært helt at abstrahere fra det faktum, at dette kan blive vores sidste tid i Dubai. Jeg tror og håber stadig på, at Daniel finder en ny arbejdsplads (læs legeplads), hvor han kan agere supermand i dagstimerne. For han er ikke kun pigernes største idol, han er også min helt egen helt.
