Christine er atter tilbage i Danmark og gymnasiet efter godt 2 ugers ferie hos os i Dubai – det har hun i øvrigt været i et stykke tid efterhånden. Vi er tilbage til hverdagen, hvor pigerne er begyndt på deres nye skole og vi andre er tilbage på jobbet. Men inden Christine rejste var vi lige en smut forbi den nyåbnede kamelfarm og det var et kæmpehit!

Jeg synes, at vi er blevet ret gode til at tage afsted som familie og opleve nye ting – vi elsker, at vi har muligheden for også at gøre det. For nogle weekender siden tog vi således afsted på kamelfarmbesøg et lille stykke ude i ørkenen. The Camel Farm ledes af en fransk kvinde, der har overtalt den lokale Emirati-ejer til at åbne kamelfarmen op for gæster, der er interesseret i at komme helt tæt på kamelerne.

Det havde vi lyst til. Og mens Christine vandrede ud i ørkenen på kamelryg, så blev vi andre tilbage på farmen for at fodre høns og samle æg i en kurv.

Pigerne lærte lidt om hønsenes madvaner, æglægning og hvordan høns graver sig ned i sandet, for at blive nedkølet. Vi lærte desuden, hvordan man siger kykeliky på andre sprog og vi kunne tilføje en dansk version til listen – som de første danske besøgende.


Derefter gik turen videre til de lidt større dyr på gården, som fårene, Bambi og selvfølgelig kamelerne, der også skulle fodres.


Mens vi fik fodret dyrene og klappet kamellerne, vendte Christine tilbage. Anna insisterede ligeledes på at få en tur på kamelryg og imponerede os alle, da hun faktisk satte sig til rette på det store dyr.

Selvom hun også synes, at det var lidt farligt og klamrede sig til sadlen, så var hun pavestolt, da hun atter havde fast sand mellem tæerne igen. Hun var bare SÅ sej!

Det var helt igennem en fantastisk dag for hele familien. Vi blev både lidt klogere og personligt udfordret. En tur der godt kan anbefales.

Anna var imponeret, at hun i skolen helt havde glemt, at ferien også havde budt på jul, nytår, regnrum, mormor/onkel, Global Village og masser af leg.

During the holiday I went to the farm and went to see the hens. I saw the bunnies hiding under the bench. I saw two reindeers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.