Det er nu tre uger siden, vi drog mod Armenien til fire fantastiske dage. Denne gang var vi syv veninder afsted og den tidligere “Jordan gruppen” på fire medlemmer blev således næsten dobbelt så stor, men samtidig dobbelt så hyggelig.
At valget lige faldt på Armenien, som destination, var lidt et tilfælde og helt uden forudgående research. Det var særligt prisen på flybilletten, den korte afstand på tre timers rejse og mystikken om den, for os, ret ukendte tidligere Sovjetrepublik, der gjorde Yerevan interessant for os.
Vi havde forberedt os meget lidt på rejsen og tog afsted med meget få planer for turen.
Den hotel-lejlighed, som vi havde booket på forhånd, med plads til os alle, blev desuden annulleret om morgen på vej ud til lufthavnen og vi måtte derfor arrangere ny hotelovernatning, mens vi ventede på check-in. Heldigvis tog vi situationen med ophøjet ro, fordi vi var afsted uden børn og forpligtelser… så kan det meste lade sig gøre.
Udover hotel-booking og selve flyrejsen, havde gruppens initiativ-tager sørget for lidt insider-information om Yerevan fra en “tennis-mor” og medbragt en liste over gode steder at spise og interessante steder at besøge. Så havde vi lidt at gå ud fra, men tog ellers planlægningen fra dag til dag.
Foruden vores liste, havde vi kun planlagt en halv dag med guidet tur i minibus op i bjergene, hvor vi blandt andet fik udsigt til det bibelske bjerg Ararat på vejen til Garni templet og Geghard klosteret, der begge er inkluderet i UNESCO World Cultural Heritage liste.
Armenien overraskede mig på så mange niveauer. Jeg blev blæst omkuld af den smukke natur og den friske luft. Det var mig fuldstændig ubegribelig, at vi blot var tre timer væk fra det hede og ensfarvede Dubai, hvor naturen primært byder på forskellige nuancer af beige.
På meget få dage, nåede vi bredt omkring i Armeniens hovedstad, der er fyldt med glade og imødekommende mennesker, samt rig på kultur, historie og alkohol.
Der er mange gode grunde til at vende tilbage til Armenien og Yerevan, foruden vinen og det alsidige køkken.
Udover hvidvin til alle aftensmåltider og de fleste frokoster, fik vi også afset tid til vinsmagning efter en halv dag på historisk-rundtur.
Jeg er desuden ret glad for, at vi nåede forbi Yerevans weekendmarked, Vernissage, hvor jeg fik købt mine bedste souvenirs på turen. Her kunne vi købe alt verdens håndværk fra lokale krejlere.
Jeg fik blandt andet fyldt kufferten med malerier fra lokale kunstnere og et håndvævet antik tæppe fra dateret 1964.
Armenien er smuk på både natur og kultur, men har samtidig en dyster og kaotisk historie. Selvom vi som en halvstor gruppe, det meste af dagene fulgtes ad, så havde vi dog et par dage, hvor vi delte os op i mindre grupper for at opleve noget forskelligt.
Forud for rejsen, havde jeg kun meget få must-see oplevelser på min tjekliste, men jeg var ret opsat på, at skulle forbi The Armenian Genocide Museum, der er bygget til minde om folkedrabet begået af Tyrkiet tilbage i 1915 og flere år frem.
Det var barske billeder og en del af Armeniens historie, som jeg ikke helt var forberedt på. Jeg tror ikke, at det er muligt helt at forberede sig på så stor en tragedie, dokumenteret i billeder uden filter.
Oplevelsen på museet påvirkede mig resten af turen og jeg har fået en forståelse for en underliggende konflikt mellem Tyrkiet og Armenien, som jeg ikke tidligere helt forstod. En konflikt, der stadig splitter befolkningen i dag og skaber protester i bybilledet.
Det var ikke en børnevenlig oplevelse, men jeg er alligevel glad for, at jeg tog turen forbi museet, omend jeg nok aldrig kommer igen.
Fire dage gik hurtigt i Yerevan, men jeg mener, at vi fik det hele med. Fire dage i hovedstaden var helt perfekt uden børn. Der var god tid til at slender rundt i byen og til korte udflugter, inden for kort afstand.
Armenien er en perle. En oplagt turist destination, inden for meget kort afstand af Dubai. Det er billigt, frit og sprængfyldt med historie. Faktisk byder Armenien på rigtig meget af det, som jeg savner allermest ved Dubai.
Jeg sammenligner Yerevan med det moderne Berlin og det gamle Prag. Jeg er forelsket i landet og har nu fået modet på at opleve endnu flere af de tidligere Sovjetiske Stater, der ligeledes ligger i meget kort afstand til Dubai.
Det er længe siden, at jeg sidst har været ude at rejse til andre lande end Danmark, men jeg håber, at Daniel snart er frisk på en ny tur. Det er rejserne med familien, som jeg foretrækker, men disse tøse-ture kan altså noget helt særligt og det værdsætter jeg på en helt anden måde.
Forhåbenligt bliver der også flere af disse i fremtiden… jeg er i hvertfald klar til mange flere rejser.
