Det skulle tage os hele 8 år, før vi endelig fik os taget sammen til at besøge byen Khasab beliggende i Musandam. Musandam, er en bjergrig Omani-halvø, der rager ind i Hormuz-strædet til Iran, adskilt fra resten af Oman af de Forenede Arabiske Emirater. Men sikke en vidunderlig oplevelse det blev.
Fra Al Furjan er der ca. 2 timers kørsel til grænsen, der adskiller Musandam fra Ras-Al-Khaima. Vi tog afsted i bilen torsdag morgen og ramte grænsen omkring kl. 13.30. Der var absolut ingen kø og overgangen gik som smurt. For danske statsborgere er der gratis visa ved ankomst og vi sparede derved pengene for at søge om forhåndsgodkendelse.
Vi morede os over gederne, der pasfrit vandrede mellem de to grænser i ingenmandsland, hvor de bestemt ikke lod sig styre af trafikken. Desværre kunne vi ikke tage billeder, da alt fotografering ved grænsen er forbudt.
Vi var vel forberedte og havde medbragt alt nødvendig dokumentation for at kunne passere grænsen: pas, bilforsikring, bilregistrering samt import/eksporttilladelse af bilen. Sidst nævnte gav os en voldsom hovedpine på grund af en ny lov, der trådte i kraft i november sidste år, men kun for biler registreret på Dubai-nummerplader. En søgning på nettet bekræftede, at omtalte tilladelse er et lovkrav, mens diverse forums mente det anderledes.
I sidste ende valgte vi at lovgivningen og skaffede os i sidste øjeblik en import/eksporttilladelse til min bil, så vi ikke skulle risikere at stå i en træls situation ved grænsen… og det gav om end ikke andet en vis ro i sjælen, da vi satte kurs mod Khasab. Med tilladelsen i hånden, kan vi nu, ud over Oman, køre bilen over grænsen til Kuwait, Bahrain, Qatar og Yemen det næste års tid, hvis lysten skulle melde sig.
Fra grænsen var der godt en times kørsel via kystlinjens fjordlignende vige, kaldet khors, til hotellet, Atana Musandam. Det var en virkelig smuk rute med bjergene på den ene side af vejen og vandet på den modsatte side. Meget andet var der knap. Vi passerede geder, moskeer og masser af fiskebåde. Vinden var frisk og duftede af den salte havvand.
Da vi ankom til hotellet hoppede vi hurtigt i poolen og brugte eftermiddagen på at slappe af. Aftensmaden nød vi på taget af en tyrkisk restaurant, hvorfra vi havde udsigten til havnen.
Lørdag morgen blev vi hentet på hotellet af en bus og kørt til havnen, hvor et dhow krydstogtskib lå og ventede på os.
Selve båden, der var i to plan, var dækket med de fineste gulvtæpper og hele vejen rundt langs rælingen bød majlis madrasser og puder os velkommen til en afslappende dag på vandet.
Sammen med tre andre familier sejlede vi ud for at finde delfiner i Khasabs bugt, hvilket slet ikke var så svært.
Efter en tid lagde vi til ved Telegraph Island, hvor der blev mulighed for at tage en dukkert.
Anna og Emma forsøgte sig med snorkling for første gang og Adam havde heller ingen betænkeligheder ved at hoppe over bord.
Desværre nåede vi aldrig ind til selve øen, der er et levn fra den britiske kolonisering, så den oplevelse må vi have til gode.
Hjemturen nød vi i ro. Alle var trætte og tilfredse. Der var rigeligt med drikkevarer og frisk frugt ombord, så vi manglede intet.
Tilbage på hotellet nød vi en frokost, inden turen fortsatte til byens gamle fort for et kulturelt og historisk indlæg.
Jeg ved ikke, hvor meget børnene værdsatte det, men turen kunne hurtigt overståes og det var sjovt at kravle rundt på murene.
poolen atter kaldte på Daniel og børnene, mens jeg gik kold på værelset.
Den sidste aften, benyttede vi os af roomservice og spiste på værelset. Børnene med hver deres Ipad og os med en flaske rødvin.
Søndag formiddag, efter en hurtig tur ved poolen, gik turen atter tilbage til de Forenede Arabiske Emirater. Det blev årets første udlandsrejse, om end det blot var en kort tur til Musandam.
Børnene synes, det var fedt at krydse grænsen til Oman. De morede sig over flaget og valutaen… selvom vi sagtens kunne bruge vores mere værdifulde dirhams.
Efter vores staycation i Khasab, kan jeg sagtens forestille mig en lignende, lidt længere roadtrip til Omans hovedstad, Muscat engang i fremtiden. Nu har vi jo en import/eksporttilladelse til bilen, så måske det skulle udnyttes… eller måske bare en ny smuttur til Musandam, for det kunne nu også noget helt særligt.
