Endnu engang skal vi tage afsked med gode venner og kollegaer, der rejser tilbage til Danmark og videre ud i verden. Det bliver ikke nemmere med tiden, at sige farvel. Det rammer lige hårdt hver gang.
Jeg har ikke rigtig lyst til at tænke på det, for det tomrum det efterlader, at skulle sige farvel endnu engang, bliver svært at udfylde. Desværre er det én af konsekvenserne ved livet som udenlandskdanskere og det kan vi ikke rigtig gøre så meget ved.
Jeg nægter at lade mig begrænse af bevidstheden om, at tiden er flygtig. Det skal ikke forhindre mig i at danne nye relationer eller skærme mig fra nye venskaber. For jeg vil ikke være en dag foruden de vidunderlige mennesker, som har beriget vores liv, når nu familien er så uendelig langt væk fra hverdagen.
Det er relativt nemt at bygge venskaber op i Dubai. På en eller anden måde er vi alle sammen i samme båd. Det er bare at række ud og tage imod. Der er masser af tilbud om sammenkomster og netværksarrangementer for dem, der gerne vil møde nye mennesker.
Men når man, lige som jeg, har et fuldtidsjob og meget lange arbejdsdage, så kræver det ekstra energi og benhårde prioriteringer, at danne nye relationer.
Jeg foretrækker at bruge tiden sammen med familien og at pleje de venskaber, som jeg allerede har. Særligt de venskaber, som har fulgt os fra vores allerførste år i Dubai.
For et par uger siden, dukkede der en reklame for BBQ Donut Dubai op på min Instagram. Der var på det tidspunkt kun to officielle opslag på instagram-profilen, men hjemmesiden virkede til gengæld pålidelig.
Fredag eftermiddag tog vi således 3 veninder afsted mod Dubai Creek for at hoppe i en gummibåd med indlagt Weber grill – jeps…. det lyder fuldstændigt sikkert. Og mens jeg blev udråbt bådens kaptajn, tog Sanne rollen som grill-mester og Mette blev aftenens DJ.
Til lyden af Poul Krebs, sejlede vi super langsomt ud på vandet og nød solnedgangen, mens bølgerne stille gyngede os frem og tilbage.
Grillen var allerede godt varm og duften af kul skabte øjeblikkelig en stemning af ren nydelse. Vejret var helt perfekt og det samme var det gode selskab.
Menuen bestod af to forskellige slags grillspyd, bøf og kylling, samt kartoffelsalat og Mac / Cheese. Alt mad og drikkevarer kunne findes i en køleboks, så der var høflig selvbetjening. Det fungerede upåklageligt og selvom det ikke var en gourmet oplevelse, så levede det helt op til forventningerne.
Skumringstiden i Dubai er ikke så lang og da først solen gik ned, blev det straks helt mørkt.
Og mens gummibåden lå i vandet og vuggede i mørket med os ombord, kunne vi betragte lyset fra de mange bygninger og gadelamperne på land, samt de mange både med festglade mennesker, der dansede til høj musik.
Vi derimod lyttede til Kim Larsen og snakkede på livet løs, som om det var vores sidste aften sammen.
Det er det heldigvis ikke. Vi får selvfølgelig mange flere muligheder i fremtiden, men ikke som den i fredags, hvor vi tog et par timer ud af kalenderen for at grille på en gummibåd til solnedgang og Poul Krebs.
Det slog mig lidt hårdt, da jeg måtte sande det i bilen på vej hjem. Nu skal der samles energi sammen. De næste par uger er pakket med afskedsmiddage, farvel-fester og en sidste fyraftensdrink.
Øv, øv og endnu engang øv.
