Tag: DBCD

Bare for sjov

Der er bare ikke meget, der slår en god date-night. Altså en voksenaften helt uden børn. I Danmark dyrkede vi ofte koncerter og stand-up shows, fordi god musik og et godt grin aldrig går af mode. I Dubai har vi endnu koncerten til gode, men de gode grin har vi efterhånden dyrket et par gange.

(mere…)

White Christmas…

IMG_4874

Det er mig en gåde, hvordan tiden sådan kan snige sig uset forbi mig. Det er som om, den skjuler noget for mig og ikke længere konfronterer mig med ugedage eller datoer. Det forvirrer mig, at weekenden ligger fredag-lørdag og at mandag morgen i virkeligheden er søndag. Selv mit kalenderlys har opgivet at følge med. Det var da også lige i sidste øjeblik fik vi hapset et ægte juletræ med os hjem fra Spinneys – med grannåle og hele molevitten. Vi undgik dermed at blive de lykkelige ejere af et plastiktræ. Ungernes begejstring var ikke til at overse og de var vilde med at pynte træet med ALT, hvad de kunne hive op fra de tvivlsomme flyttekasser.

(mere…)