Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.
(mere…)
Hverken Sarah eller jeg var helt sikre på, hvad vi havde sagt ja til. Jeg brugte enhver lejlighed inden vores rejse, til at Google Pakistan, Lahore og Punjab for at blive klogere på kulturen, religionen og historien bag landet. Historien skræmte mig mere end noget andet, da ord som taliban, Osama Bin Laden og terror dukkede op i min søgning. Jeg følte mig usikker, men Muhammad gjorde alt for at forsikre os om, at vi kunne være helt trygge ved den forestående rejse. Jeg havde desuden fat i en pakistansk kvinde, som jeg lærte at kende sidste år til Art Dubai og også hun forsikrede mig om, at Lahore var en dejlig og sikker by at rejse til – når vi nu var inviteret af en lokal pakistaner.
Det er ikke for ingenting, at jeg har taget på af mit liv i Dubai. Mad er en kæmpe stor del af mødet med kulturen, den nye livsstil og fællesskabet i det multikulturelle samfund. Universitets-veninderne fra Danmark ville gerne have en lille bid af Dubai i bogstavelig forstand og i overført betydning. “Mad og kulturelle-oplevelser” – sagde de. Og det fik de!