Med alle officielle godkendte dokumenter, pas, visa og bankens checkhæfte i hånden søger vi passivt aggressivt efter en bolig i Dubai. Det kan godt være, at det er et luksusproblem at bo i hotellejlighed med rengøring hver dag, men jeg er blevet helt kuk-kuk af stedet. Rengøringspersonale, der myldrer ind af døren hver dag (mindre end 3 mand kan selvfølgelig ikke gøre det) samler en protesterende Emma op fra gulvet og kysser hende helt våd af savl, mens de med lokkende stemmer forsøger, at få grapperne i Anna, der klogt er løbet i skjul.
