Så er vi tilbage på Palazzo Versace til en ny omgang fredagsbrunch – denne gang uden småpiger og med alkohol som en del af pakken. Vi fejrer, at Jan og Steffie er faldet godt til i Dubai, at livet er skønt og vinteren er kommet. Skål for gode oplevelser, venskaber og nye eventyr.

Tilbage i april, for et halvt år siden, fik vi besøg fra Danmark. Jan og Steffie glædede sig til en tiltrængt ferie og vi glædede os til at vise Dubai frem. Det tog ikke mere end et par dage for vores gæster at nå til den konklusion, at dette var én af den slags ferier, som man ikke vil hjem fra. Dubai kunne sagtens blive det nye hjem for to som elsker hinanden. Og sådan blev det.

Lang historie kort, så blev det hurtigt til et par jobsamtaler, en ansættelse, et bryllup og en flytning. I dag bor Jan og Steffie kun et stenkast fra os i Dubai Silicon Oasis. Daniel og Jan blev atter kollegaer. Og det skulle endelig fejres på den der total overdrevne Dubai manér.

Med et madorgie og en buffét fra alverdens kulture.

Med friskrørt guacamole af en rullende kok.

Med velkomstdrink og glas, der blev refilled, af tjenere med skjorter, der matcher væggene, før vi kunne nå at bestille andet.

Det blev fejret på en fin restaurant på et meget fint hotel, med højt serviceniveau, levende musik, operasanger i forhallen og fri pool i baghaven.

Og som altid et dessertbord, der wow’er os alle. Et dessertbord, der skaber både undren og beundring. Et dessertbord, der som altid er svært at modstå.

Der hænger karamel fudge i træer, som store julekugler. Og en fireetages chokoladefontæne, der forvandler den sunde frugt til en syndig brun masse.

Der er blå sukker “svampe” i glaskrukker, der ser både giftige og lidt spændende ud.

Og vi skal smage det meste – lige indtil kokkene kommer og fylder hele bordet op med nye spændende kager.

Vi har været her før og vi kommer helt sikkert igen. Der er i denne omgang noget befriende ved, at lade pigerne blive hjemme ved Alona og at kunne hoppe ind på bagsædet af en taxi, uden at skulle tænke på promillerne.

Aftenen fortsætter hjemme på balkonen hos Jan og Steffie, der har rom og cola på køl.

Og hvor der kun er en lille gåtur til hjemmeadressen i lettere beruset tilstand. Vi er blevet både ældre, klogere og mere udsatte med tiden.

Og på trods af en mat krop dagen derpå, så må vi holde fast om målet om mindst én dag i familien/børnenes tegn i vores weekender. Det var målet om mere familietid, der førte os til Dubai for to år siden og derfor blev tømmermændene plejet om formiddagen, mens familielivet blev prioriteret om eftermiddagen.

Og heldigvis er der gode venskaber til store og små, der bakker os op om familielivet. Vi nyder vinterens komme og omfavner de køligere eftermiddage. Vi arrangerer picnic og leger med ungerne. Vi spiser aftensmad fra foodtrucks og inspicerer legepladserne. Og vi bliver hængene til mørket falder på og ungerne skriger om kor. Trætte, men glade.

Det har været endnu én af de der weekender, der bare aldrig må få en ende.

Vi når lige et bad inden sengetid for at få alt sandet skyllet ud af håret. Derefter dejser vi alle udmattet omkuld i sengen.

Vi er trætte, men lykkelige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.