Det har ikke været nogen nem beslutning – overhovedet ikke. Selve beslutningen om at flytte var egentlig ikke så svær, da huslejen er faldet i området og vi ikke længere ønskede at betale mere end vores nye naboer. Det var beslutningen om, hvor vi så skulle flytte hen, der satte følelserne på spil. Men nu er beslutningen altså taget og vi flytter til Al Furjan.
Da Dubai Silicon Oasis ligger 1t20m væk fra Daniels arbejde i Abu Dhabi og han samtidig har fået længere arbejdsdage, giver det mening for os at flytte længere sydpå uden at forlade Dubai helt. I Al Furjan er der lige blevet bygget en helt masse nye (store) villa’er og en ny lokal skole har lige slået dørene op. Og det er faktisk skolen, der har været vores største bekymring i beslutningsprocessen, fordi vi allerede er så glade for pigernes nuværende skole GEMS Wellington Academy. Men vi kan ikke holde pigerne i den nuværende skole, når vi flytter, det vil simpelthen tage for lang tid i skolebus frem og tilbage. Så første skridt i beslutningsprocessen var naturligvis, at besøge den nyåbnede Arbor School i Al Furjan.
Jeg blev ikke ubetinget forelsket i skolen på samme måde, som jeg blev det i GEMS Wellington Academy, men det skyldes måske i høj grad, at Arbor School er så ny, at skolen fortsat er helt bar og blottet for kreativitet. Der er både fordele og ulemper ved skolen, som der jo er ved alle skoler. Blandt andet slutter skoledagen først kl 16.15, hvilket jeg synes er meget sent for de små piger. Til gengæld byder skolen på to lange pauser i løbet af dagen samt “after-activities” sidst på dagen, så børnene ikke senere på dagen, skal køres til fodbold, svømning o.lign. Der er desuden nul lektier. Arbor School er simpelthen en helddagsskole. Og meget anderledes er det vel egentlig ikke i forhold til Danmarks skole og fritidsordning.
Hele området omkring Al Furjan er under konstruktion, for det ligger klods op af Expo2020 området, som er der, hvor Verdensudstillingen ano 2020 får sin centrale placering. Det betyder, at der udover villa’er lige nu bygges metrostation og vejnettet udbedres. Lige nu er det et kaos, men med tiden tror jeg på, at det bliver et lækkert område med metro inden for gå-afstand.
Vi var ligeledes en tur forbi åbent hus, da bygge-entrepreneuren Nakheel ikke bare sælger sine nyopførte villa’er, men ligeledes lejer dem ud til en fordelagtig og nedsat pris.
Vi har været forbi demo-huset tre gange nu, bare lige for at se. Og der er ligeledes fordele og ulemper ved Al Furjan – altså udover, at det ligger i Dubai’s aller-sydligste ende. Al Furjan har nemlig ingen community-pool og det er et problem for mig, der hver dag nyder godt af 30 min. motionssvømning i bassinet. Heldigvis kan der tilkøbes årskort til Al Furjan Club, der udover pool’s har motionscenter og café med alkoholbevilling.
Beslutningen om Al Furjan blev taget i sidste øjeblik og vi napsede det allersidste ledige hus for næsen af et andet par, der kom blot 30 min for sent. Her er det først til mølle.
Nøglerne skal vi ikke vente ret lang tid på, men nu hvor beslutningen er truffet, så går det alligevel alt for langsomt.
Ih, hvor glæder jeg mig.
