Khor Fakkan er i byudvikling for at trække turister til området. De satser stort på kultur- og historieformidling, præcis, som Sharjah er mest kendt for. Sharjah trænger til turisme og den får derfor ikke for lidt i Khor Fakkan.
Al Suhub Rest Area er et helt nyt område, der er bygget på Khor Fakkans højeste bjerg. Vejen, der snor sig hele vejen op til toppen, hvor der er bygget en restaurant med 360 graders udsigt, åbnede i sommers og blev straks et populært udflugtsmål for folk i hele UAE. Der har derfor, i perioden lige efter åbningen, været lange bilkøer og mangel på parkeringspladser, så shuttle busser, har måtte fragte folk folk op til restauranten.
Vi tog chancen på vores anden aften i Khor Fakkan og kørte op mod toppen en halv time inden solnedgang, for at nyde aftensmaden med den fineste udsigt.
Heldigvis, var det ingen sag at komme hele vejen op og finde en ledig parkeringsplads. Vejret var endvidere skønt og vi kunne sagtens sidde udendørs og nyde den fantastiske udsigt, med helt klart vejr og fuldmåne.
Maden var dyr i forhold til den lokale libanesiske restaurant, men mere børnevenlig og så var der en fin legeplads, der passede helt perfekt til Adam.
Inden hjemturen lykkedes det pigerne at få lokket en candyfloss ud af os, der ikke formåede at sige nej, fordi der var feriestemning i luften og Christine blev udvalgt som talsperson for sine to små søstre.
Den efterfølgende dag, var vi på endnu en udflugt og kort køretur, der torsdag morgen førte os til Najd Al Maqsar Village, som er en gammel fæstning midt i bjergene. Vejen dertil var igen én af de mere interessante, hvor vi kørte langs snævre, dårlig skiltede og ikke-asfalterede bjergveje, mens GPS’en gættede må mulige ruter, der ikke umiddelbart kunne ses med det blotte øje.
Desværre var fæstningsbyen under renovering, da vi ankom og derfor ikke umiddelbart så let tilgængelig. Vi fik derfor ikke den fulde oplevelse af stedet, men måske en mere autentisk. Det betød desuden, at der ikke var så mange turister og vi havde derfor i højere grad stedet for os selv.
Nogle af stierne var afspærret og flere af husene var under genopførelse, men jeg tror på, at det bliver rigtig godt til vinter, når flere bjergruter åbnes og turisterne får muligheden for at vandre rundt i området.
Planene er, at de 300 år gamle huse, skal danne ramme for et attraktivt turistmål i fremtiden. Der er så meget spændende historie i området med helleristninger, der er dateret tilbage til 2000 år før vores tidsregning.
Turen var varm… meget varm. For selvom det er slut oktober og temperaturen var lavere i Khor Fakkan, så stegte vi alle i solen og resten af dagens program stod derfor på is, strandtur og saltvand.
På vores sidste aften i Khor Fakkan besluttede vi os for, at tage ned til den gamle souq, hvor vi havde læst os frem til anbefalingen af en lille café/restaurant med et meget begrænset menúkortet.
Vi var klar på en oplevelse og lidt eventyr på falderebet, så vi tog chancen og befandt os snart i et meget lidt turist-befærdet område, hvor det primært var de lokale familier, der ligeledes var på udkig efter et aftensmåltid.
Det var max hyggeligt at gå langs boder og restauranter i mørket med lyskæder som gadelygter. Selve souq’en var ikke så stor, men udvalget af arabiske restauranter var mange. Vi valgte derfor at holde os til den oprindelige plan om at finde Tawat Al Freej Cafe tæt på den store parkeringsplads.
Det blev vel nok feriens billigste aftensmad og måske også mest populære, hvis du spørger Anna og Emma, der hurtigt fandt nutella toast/arme riddere på menúen. Portionerne var ikke for store og stemningen var i top.
Selvom gulvpuderne og det lave bord indbød til hygge, så var en efterfølgende gåtur hårdt tiltrængt. Vi gav 100 AED (Inkl 30 AED i drikkepenge) for et fuldt arabisk måltid for hele familien inkl. karak-kaffe til de voksne og vimto til børnene, for almindelig sodavand kunne vi godt skyde en lang pil efter.
Hermed følger en varm anbefaling af Tawat Al Freej Cafe og alt det øvrige, vi oplevede på vores lille staycation i Khor Fakkan. Sharjah har åbenbart meget mere at byde på end små udflugter til diverse museer i byen.
Og så blev min voksende bucket-liste endnu engang udvidet.
