IMG_7973

Så har jeg kørt Sarah tilbage til lufthavnen, samme sted som jeg hentede hende for blot en uge siden. Det har væren en dejlig og begivenhedsrig uge, hvor der har været plads til masser af tøsehygge. Et af højdepunkterne var helt sikkert vores guidede tur til Burj Al Arab med John Fong, men der var flere oplevelser, der bestemt tangerede det 7-stjernede hotel. Jeg har nu boet i Dubai i 4 måneder og jeg har oplevet en del. Jeg har besøgt smukke steder, som jeg nu har delt med Sarah, men jeg kan nu tilføje flere nye oplevelser på min liste over fantastiske steder at besøge i Dubai. Torsdag aften var vi en smuttur forbi The Glow Garden i Zabeel Park.

12670275_10153942133184696_6832137212501238654_n

Hele fredag fejrede vi min fødselsdag. Det blev gjort på bedste vis med rundstykker om morgenen, Ripe Market i Zabeel Park om formiddagen, shoppingtur i Mirdif Citycenter om eftermiddagen og aftensmad på P.F. Chang’s om aftenen. Daniel tog sig af tøserne, mens Sarah og jeg fik nogle timer for os selv i shoppingcenteret. Aftenen blev uventet rundet af med rødvin, da Daniel stolt kunne fremvise en nyerhvervet alkohollicens, der har været 2 måneder undervejs. Helt igennem en perfekt fødselsdag med familie, god veninde, blomster og flag.

fødselsdag

Sarah ville gerne en tur i ørkenen, men da vores lejebiler ikke egner sig til ørkenræs måtte jeg hitte på noget andet. Lørdag formiddag tog jeg således Sarah og Anna med mig ud til Al Qudra Lake, som er en lille oasis i udkanten af ørken. Et lille fuglereservat, der emma af ro og dyreliv. En larmende stilhed, der gav plads til fordybelse og et spil på paratviden. Anna legede i sandet, mens Sarah og jeg nød hinandens selvskab i skyggen af et stråtag.

IMG_4576

Søndag aften sneg Sarah og jeg os ud af døren, mens Daniel hørte efter ungerne. Vi skulle på skattejagt i Gold Souk i den gamle del af Dubai, Deira. Jeg har aldrig været i Gold Souk før, så det var en ny oplevelse for os begge. Og hvilken oplevelse det blev. Det var en rejse tilbage i tiden – en tid, hvor indere og pakistanere løber rundt med store ladvogne fyldt op med handelvarer. Hovedgaderne var et overflødighedshorn af guld/sølvbutikker, der kæmpede om pladsen som den mest eksklusive, mens sidegaderne svømmede over med små handelsbutikker, der solgte tekstilvarer og lamper. For hver meter stod folk, der ivrigt forsøgte at lokke os med kopitasker og ure. Sarah fik købt sig et par yndige sølvøreringe, mens jeg lod mig lokke op i en silkebutik, der specialiserede sig i pudebetræk (udgik dog at købe noget). Mens pengepungen langsomt svandt ind, blev vi nogle oplevelser rigere.

IMG_4614

 

IMG_7931

Vi stod op tidlig mandag morgen og pakkede vores kufferter. Sarah og jeg skulle nu på roadtrip – ren tøsetur. Jeg var spændt på de oplevelser, der ventede os og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg kan på ingen måde beskrive, hvordan jeg oplevede de næste par dage. Og jeg vil end ikke gøre et forsøg, men blot konkludere, at det blev nogle ret vilde dage. Vi bookede os ind på The Emirates Academy of Hospitality Management i Jumeriah, hvor vi fik et par gratis overnatninger i fornemme omgivelser. Vi fik set det eksklusive luksushotellet Burj Al Arab på helt tæt hold og beundrede de smukke omgivelser.

FullSizeRender 11

Tirsdag morgen drog vi atter afsted mod nye eventyr og skattejagt. Denne gang gik turen til Antique Museum i Al Quoz, en farverig bazar fyldt med ting og sager fra hele verdenen. En lagerhal bygget op som én stor labyrint af møbler og tingeltangel. Vi var tidlig på den og de første gæster denne morgen. En flot herre i jakkesæt bød os velkommen og åbnede døren ind til en helt ny verden. kolde vandflasker blev serveret på et sølvfad og en indisk personlig shopper blev os givet. Han stod klar med to shoppingposer, klar til at bære vores indkøb. Han guidede os rundt i de smalle gange og fremviste os ivrigt de mange, mange, mange ting, der kunne erhverves for en slik.

IMG_4714

IMG_4716

FullSizeRender 15

IMG_4723

Efter denne oplevelse, som jeg vil anbefale alle besøgende i Dubai at unde sig selv, var vi slet ikke færdig med shopping. Vi ville have mere! Turen gik således direkte videre til Souk Madinat Jumeirah, der minder om et delvis indenørs/udendørs markedsplads med boder. Her kunne vi endnu engang gå på skattejagt blandt smykker, tasker, lamper og tøj. Vi spiste derefter frokost med den mest fantastiske udsigt og nød en kold øl.

 

IMG_8045

IMG_8053

12728890_10153284045526581_5818388389481192666_n

Tilbage på The Emirates Academy havde vi arrangeret et møde med Poul, der er ansvarlig for det vaskeri, der varetager to af de mest eksklusive hoteller i Dubai – Burj Al Arab og Jumeriah Beach Hotel. Et møde, som Sarah havde set særlig meget frem til, da hun er 3. generation i Kruse Vask hjemme i Danmark.

IMG_8076 2

Aftenen rundede vi af i Mall of the Emirates, hvor Sarah fik muligheden for at se endnu et shoppingcenter. Vi var nu meget trætte og klar til seng. Derfor blev aftensmåltidet indtaget i eget selvskab på hvert vores værelse. Jeg nød en stille stund foran computeren med Netflix som mit eneste selvskab. Onsdag moren tjekkede vi ud fra akademiet efter et sidste netværksmøde. Turen gik ned til stranden, hvor vi tilbragte et par timer inden solen for alvor kom på banen.

IMG_8106

Tøseturen sluttede her og drog tilbage til Silicon Oasis, hvor jeg hentede ungerne fra nursery. Det gode vejr blev pludselig erstattet af regn, torden og hagl, hvilket er meget udsædvanligt her i ørkenstaten. Sarah nød udsigten til haven sammen med de to rollinger, der straks fandt paraplyen frem fra gemmerne.

IMG_8117

IMG_8119

Nu er Sarah sendt med flyet videre på sin rejse. Det har været en hel fantastisk oplevelse, som jeg har nydt. Det har været hårdt, men godt. Nu glæder jeg mig endnu mere til at se hende igen til april, når turen går til Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.