En hverdag begynder at forme sig og weekenderne nydes i fulde drag. Dubai er helt fantastisk om vinteren 🙂 Hver morgen kl. 7.00 (søndag-torsdag) tager Daniel afsted på arbejde, mens tøserne og jeg gør os klar til nursery. Jeg afleverer dem begge i British Orchard Nursery kl. 8.00 (ca. 10 min kørsel) fra vores hjem. Det er altid spændende at se, hvordan Anna reagerer, når jeg forlader hendes klasseværelse. Som regel er det en ret betuttet pige, der med stille accept kysser mig farvel i døren. Andre dage, som til morgen, er det en skrigende Anna, der meget modvilligt lader mig gå. Det er dage som disse, hvor mit hjerte krøller sig sammen og jeg savner hendes gamle vuggestue i Danmark. Vi har lært aldrig at kalde “nursery” for vuggestue, da Anna forbinder dette med gamle pædagoger og venskaber. Heldigvis er det altid to meget glade piger, som jeg henter igen 4,5 time senere. Anna er fuld af energi, mens Emma trænger til en god middagssøvn.
Imens ungerne er i nursery, så nyder jeg en tur i det lokale fitnesscenter, hvor jeg udfordrer kroppen til det maksimale. Med en pause på flere måneder føles det ubeskrivelig godt at komme i gang igen. Heldigvis er der mange morgenhold at vælge imellem kl. 9.00-10.00.
Og efter den hårde træning er det tid til et godt køligt bad. Heldigvis behøver jeg hverken medbringe håndklæde eller sæbe, da fitnesscenteret tilbyder det hele. Se dét er noget jeg kan vende mig til 🙂 Lige uden for fitnesscenteret ligger en Starbuck og det er fristede at tage 1,5 times frikvarter, før ungerne atter skal hentes i BON. Jeg nyder min kaffe, mens jeg planlægger, hvordan jobbet kommer i hus. Heldigvis har jeg god tid og jeg indrømmer gerne, at det er rent luksus.
Efter at ungerne er hentet og Emma puttet, så er der god tid til at forberede madpakken. Da dette er et relativt nyt fænomen for mig og BON efterlyser spændende madpakker, så børnene ikke får trang til at stjæle hinandens føde, så må vi være lidt kreative. Pizza-snegle og pølsehorn hitter. Anna er god til at hjælpe til i køkkenet, selvom det også kan være en udfordring. Hendes temperament kan ødelægge selv den bedste stemning og intention.
De dage, hvor Daniel ikke dyrker yoga, er han hjemme fra arbejde omkring kl. 15.15 og det giver masser af plads til familiehygge. Her er vi en tur forbi Marinaen sammen med Christine, hvor vi nyder en god is efter aftensmaden. Anna deler gerne ud af sin is, når Emma er hurtig til at fortære sin egen.
Den største udfordring i hverdagen er at komme tidligt i seng – vi skal have fundet os en rytme, der passer vores familie. I weekenderne hygger vi os og blæser et langt stykke på korrekte sengetider og døgnrytme. Middagslure bliver enten forskudt, aflyst eller klaret på bilturen. Den ene dag tager vi i parken med venner for at grille og fejre fødselsdag, mens vi dagen efter tager på picnic sammen med andre venner i naturreservat i en ørken-oasis. I øvrigt en meget speciel oplevelse, hvor den vildeste mix af musik drønnede ud af alt for store højtalere på den anden side af søen. Jeg håber ikke, at det er en fast rutine i vildtreservatet, da svanerne var tydeligt skræmte af showet.
Jeg føler mig så privilegeret og heldig at have fået så mange nye bekendtskaber. Mennesker, der gør det så nemt for mig at falde til i mine nye omgivelser og berige vores lille familie med så mange nye oplevelser. Jeg er meget taknemmelig.
Og så var det i øvrigt i denne weekend, at vi måtte vinke farvel til Christine. Vi vil komme til at savne hende meget. Hver gang Anna hører et fly i det fjerne, råber hun begejstret:
Det er Christine, der kommer hjem nu!!
Det er sødt og trist på samme tid.
