Siden vi flyttede til Dubai for snart 5,5 år siden, har Expo2020 været det helt store samtaleemne i nyhedsmedierne. Stort set hele Dubai’s infrastruktur, konstruktionsarbejde og fremtidsvisioner har centreret sig om netop verdensudstillingen 2020. Da vi ankom i oktober 2015, havde vi ikke forestillet os, at vi stadig skulle være her, når den store åbningsdag ville komme. I dag var vi til åbningspræmiere, da Dubai åbnede op for offentligheden på den første af de 3 store pavilloner.

Ingen af os vidste, hvad vi skulle forvente af pavillonen, da vi satte kurs mod sustainability pavilion. Vi havde absolut ingen idé om, hvad der var i vente, men vi var nysgerrige for at se, hvad det egentlig gik ud på.

Indgang

Selvom området ikke er færdigbygget og de forskellige verdenspavilloner endnu ikke er klar til besøg, så var det tydeligt at se, at dette er et af Dubai’s helt store prestige-projekter.

Velkomst

Vi ankom til pavillonen kl. 17.00, mens det stadig var lidt for varmt til at gå rundt i området. Så jeg var glad for, at vi ikke havde købt billetter til kl. 16.00, hvor området åbnede. Vi valgte at gå direkte efter selve udstillingen, da vi var ret sent på den.

Udendørsaktiviteter

En velkomstguide fortalte os indledningsvis om pavillonen og om hele pavillonens selvforsyning i bæredygtig energi fra solceller, luftfugtighed og vind.

Bæredygtig energi

Inde på området var der forskellige udendørsaktiviteter at prøve for børnene, men det mest spændende var inde i selve udstillingspavillonen. Der var to udstillinger, med hver deres indgang, som hang sammen i tema og opbygning “In the forrest” og “Under the sea”.

Tema’et for begge var skræmmende og spændende på samme tid. Det var et kig ind i vores virkelighed og fremtid – Et billede af klimaforandringer, forurening og en verden i forfald.

Udstillingen “Under the sea”.

Det var en interaktiv udstilling, hvor vi blev konfronteret med alt verdens elendighed og hvor vi blev bedt om at tage stilling til ret hårde dilemmaer, der potentielt set kan have yderst store konsekvenser for blandt andet dyrelivet og menneskets eksistens.

Vil du hellere…

Jeg havde en mærkelig fornemmelse i kroppen, mens jeg gik rundt i udstillingen – for på den ene side var det skræmmende og helt forfærdetligt, men på den anden side underholdende og vildt imponerende.

En udstilling med dilemmaer

Hvordan kan elendighed være så underholdende? Det er jo nok i virkeligheden hele kernen i problematiken. Vi lever i et forbrugssamfund, der samtidig dræber vores planet. Jeg synes det var barskt, men nok mest fordi, at det ikke var ren fiktion.

Udstillingen “In the woods”.

Pigerne fik i hvertfald et par sandheder med sig på vejen, som skræmte dem en hel del. De går selv på en “klimabevidst” skole, hvor de går op i bæredygtighed, genbrug, økologi og selvforsyning, så jeg synes, at det var på sin plads med en lille ekstra-lektion i klimaforståelse.

Anna og Emma lærer om elefanter og krybskyttere

Vi brugte et par timer i pavillonen, for der var meget at se på og ting at prøve, men Adam var træt og tilsidst svær at blive ved med at underholde.

Adam med far
Adam kan selv, vil selv

Da vi kom ud fra pavillonen var det blevet både sent og mørkt, men var det ikke for Adam, var vi nok blevet hængende i lidt længere tid.

Vejret var lunt og helt perfekt. Der var food trucks, live musik og masser af hyggelige siddepladser.

Hygge før hjemtur
Skøn, dæmpet tønnemusik og sang
Pavillon i aftenlys

Efter en sen kop kaffe og en is til børnene kørte vi hjem og fik take-a-way.

Det var rart at opleve noget nyt og få afmystificeret noget af det “expo2020”, som vi har hørt så meget om. Jeg glæder mig til, at de øvrige pavilloner åbner, for så tager vi helt sikkert afsted igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.