Et koncept, som vi virkelig har taget til os her i Dubai er fredagsbrunchen. Mange hoteller og restauranter tilbyder en overdådig buffet i alle prisklasser fredag eftermiddag. Temaet for hver enkelte brunch varierer fra de klassiske buffeter med internationale retter til mere specialiserede menuer for feinschmeckere. Det er i virkeligheden first class Dubai problem at vælge mellem de mange fredagstilbud. Der er de børnevenlige brunches, luksus-brunches, budget-brunches, entertainer brunches (altså dem med to-for-én tilbud), der er picnic brunches, polo-brunches, Brunch Cruise og mange, mange flere slags.

Kunsten er at finde den utraditionelle brunch eller den med særlig underholdningsværdi for den krævende familie – uden at skuffe smagsløgene. Pengepungen kan dog hurtig skrumpe gevaldig efter sådan en brunch og derfor er vi meget glade for entertaineren. Vi har simpelthen købt os adgang til 2-for-1 kuponer og får derigennem gode tilbud på blandt andet restauranter, hoteller, wellness, bar og underholdning. Denne fredag blev vi inviteret med på The Versace brunch, der bød på afslapning ved/i poolen inden frokosten kl 13.00 og børnene elskede det lige så meget som os andre.

Jovist var pigerne trætte allerede inden middagen til gengæld blev de hængende i nærheden af os og klatrede ikke på væggene. Hvilket i sig selv ville være en risikabel leg, da stedets tjenere bogstavelig talt gik i et med væggen.

Det er et fantastisk sted som jeg ikke kan anbefale højt nok. Hotellet har flere restauranter at vælge imellem med hver deres tilbud og adgang til flere pools. Selve buffeten er god, men overskuelig og dessertbordet er som altid prangende.

Isen serveres som det sidste og foregår rullende.

Ville jeg gøre det igen? Jada, helt sikkert!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.