I dag har vi sagt endeligt farvel til endnu en famile, der efter 1,5 år i Dubai har valgt at vende snuden hjem mod Danmark efter alt balladen ved Teletronics. Vi kommer til at savne Mette, Jacob og Marcus, der var blevet en fast del af vores og pigernes omgangskreds. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan finde dem igen og dermed slutter det ikke her.
Desværre fik jeg aldrig muligheden for at tage ordentlig afsked med Mette, der rejste hjem på sommerferie i Danmark uden at vende tilbage til Dubai.
Der er unægtelig mange følelser forbundet med det at tage afsked med venner og nye ”familiemedlemmer” – ikke blot for os, der bliver tilbage i Dubai, men i lige så høj grad for dem, der forlader varmen til fordel for Danmark’s mere tempererede klima.
Jeg ved, at det især var hårdt at skulle sige farvel til Buddhini fra Sri Lanka, der har boet hos familien det sidste halve år og som lige til det sidste havde håbet på, at de alligevel ville blive. De sidste to dage har Buddhini derfor boet hos os på gæsteværelset. Til deles for at hjælpe Buddhini videre til sin nye værtsfamilie, men også fordi vi ved, at det betyder meget for Mette og Jacob, der holder så uendeligt meget af hende.
Jeg var dog lidt nervøs for at introducere Alona og Buddhini for hinanden, da en kollega fra konsulatet venligt advarede mig mod en såkaldt ”konflikt” mellem filipinske og sri lankalske hjælpere. Men mødet gik over alle forventninger og de to piger blev ret hurtigt veninder.
Da Alona tog hjem til den øvrige familie, krammede de hinanden farvel og udvekslede telefonnumre. Tilbage blev Buddhini, så Daniel udnyttede situationen til at lære kunsten at lave hjemmelavet Sri Lankalsk dhal – en spicy karryret med linser og grøntsager.
Det har været en fornøjelse at have Buddhini boende. Én at dele vores oplevelser i Sri Lanka med og én der kunne besvare vores mange spørgsmål om det forunderlige land. Buddhini selv drømmer om at åbne sit eget familiehotel og sammen med sin mand, har hun købt et stykke land oppe i Kandy’s grønne bjerglandskab. Snart begynder familien at bygge hotellet med ét værelse af gangen, som de vil leje ud til turisterne i Sri Lanka. Langsomt vil hotellet vokse sig større – i takt med resten af familien. Vi er selvfølgelig inviteret til at bo på hotellet, når det engang står klart og manden vil lave mad til os 🙂
Jeg elsker den her form for kulturudveksling og jeg håber, at vi også i fremtiden vil blive bedre til at åbne døren for andre kulturer.
Og så er Buddhini i øvrigt ikke den eneste gæst, der har listet sig ind i vores hjem. Feriehunden Mille har ligeledes indtaget en plads i huset.
Der er dømt hygge for hele familie og hvor der er hjerterum, er der husrum.
