Well, så blev det endelig jul. Jeg har glædet mig, selvom det har været en kamp uden lige at komme i den rette julestemning. Men familiebesøg fra Danmark har hjulpet lidt på det og pigerne har ventet længe på julen. Den 24. december gik dog ikke helt, som jeg havde planlagt den.
Den sidste tid har jeg skrantet lidt. Jeg har hostet og snottet over de sidste 6 uger med håbet om, at det nok snart ville gå væk igen. Men det er kun blevet værre de sidste par dage, så jeg bed tilsidst i det sure æble og ringede til lægen, der tog mig ind kort tid efter. Den kære doktor Chew sendte mig videre til en røntgenklinik nede midt i Dubai’s mest trafikkerede område, hvor jeg først måtte kæmpe mig igennem flere trafikpropper og derefter med en såkaldt parkeringsvagt, der bare var generelt træt af sit arbejde.
Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle bruge dagen d. 24. december på at hygge med familien og lave ris ala mande med børnene, mens Daniel tog sig af julemenuén hjemmebragt fra hotel JW Mariott Marquis. I stedet brugte jeg hele eftermiddagen i to forskellige venteværelser og i trafikken, mens Daniel dirigerede resten af familien i hjemmet.
Resultatet af røgtenbillederne viste bronkitis, der ikke rigtig vil gå væk. Nu er jeg medicineret, så jeg forhåbentlig når at blive helt rask inden vi tager på nytårsrejse til Sri Lanka.
Som nævnt, har vi i år valgt at bestille julemenuen udefra, for at undgå den største julestress. Alligevel blev det temmelig stressende at varme alt maden på én gang, så det kunne serveres på samme tid.
Gudskelov har jeg en mand, der forstår at begå sig i et køkken, ellers var vi, på trods af for-tilberedt mad, blevet nødt til at spise ude. Vi havde bestilt mad nok til 12 personer, da vi ikke kunne bestille en mindre kalkun – så nu har vi rester nok til en uge. Pigerne havde under hele måltidet svært ved at sidde stille længe nok til at få spist ret meget mad og det resulterede naturligvis i rumlende maver lige inden sengetid.
Resten af aftenen gik som planlagt med dans omkring juletræet og en meget travl julemand, der havde efterladt alle gaverne foran hoveddøren.
Julen er børnenes fest og det er først nu, at jeg rigtig forstår hvad det betyder. For mig har julen blot været en flygtig tid på året, som fejres på lige fod med alle andre højtider i Dubai. Der er Ramadanen, Divawali, påsken, halloween og julen, der alle har fået plads i kalenderen. Der er altid noget at fejre. En del af julestemningen er for mig musikken i radioen, julekalenderen i TV’et, en sjælden snefnug i luften, duften af gran og julefrokosterne med vennerne. Julen bliver bare aldrig den samme i Dubai. Men for ungerne er dette ægte jul. De er i virkeligheden bare taknemmelige for det, som vi kan tilbyde dem med plastikjuletræ, sne på dåse og juledekorationer af palmeblade. Det er så enkelt.
Og det er præcist sådan, de vil huske julen i fremtiden, når vi engang vender tilbage til Danmark. Forhåbentlig vil de værdsætte den danske jul lige så højt som den dubaiske.
Glædelig jul!