Åhh, well.

3 måneder til jul – menuen skal bestemmes og varerne bestilles. Jeg har ikke gjort mig mange tanker omkring den kommende jul, som vi skal afholde i Dubai. Ifølge planerne får vi besøg af lidt familie fra Danmark, der kommer ned til varmen for at holde jul sammen med os. Vi skal nok ikke satse på en hvid jul i år, men nu er julemaden i hvert fald sikret.

På hjemmesiden ”www.danskereidubai.dk”, er det nu muligt at bestille traditionel dansk julemad, såsom flæskesteg, rødkål og grødris. Varerne kan afhentes 28. november 2015 i Dubai, hvorefter vi kan vi byde vores gæster julemad og risalamande – som vi kender det hjemme i Danmark. Vi kan selvfølgelig også tænde op under grillen og satse på godt vejr og bøffer. Om der også kommer vin på bordet d. 24. december afhænger af, om vi når at få en alkohollicens inden jul. Alternativt må vi denne aften leve af kærlighed, kildevand og dansk flæskesteg.

Halleluja!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.