Vi har efterhånden været på en del ørken-campingture, men denne weekend’s camping oplevelse var alligevel anderledes på sådan en helt vidunderlig måde.
Det var en blanding af stedet, holdet og længden på turen, der gjorde turen helt særlig.
Vi drog afsted lørdag formiddag og mødtes med 3 andre biler på en tankstation, Last Exit mod Abu Dhabi. Her tankede vi bilerne og kaffekopperne, inden vi forsatte en time sammen mod Abu Dhabi, for atter at mødes ved en MC Donald til en omgang frokost. Herfra tog vi en ny strækning på en time for derefter at samles til toiletbesøg og kaffetankning på en Starbucks i Abu Dhabi. Efter endnu en times kørsel besøgte vi den sidste tankstation, inden vi drejede af motorvejen og kørte ind i sandet mod Liwa ørkenen.
Turen hertil tog os 4 timer, men med de mange stop undervejs syntes turen kortere. Daniel og jeg skiftedes til at køre bilen, så vi samtidig kunne slappe lidt af på turen.
Fra afkørslen tog vi luft af dækkene og kørte knap 6,5 km ind i selve ørkenen. Bortset fra en kamelfarm i det fjerne var der intet andet end sand. Vi passerede ingen andre biler eller efterladenskaber fra tidligere campister. Det var på mange måde helt uspoleret og uden for telefondækning. Vi var havnet ude i intetheden, hvor der bare var os og sand.
Denne gang var Daniel og jeg taget afsted uden børn. Pigerne ville ikke med, da det gik op for dem, at de ville være de eneste børn på turen. Alona tilbød derfor, at tage sig af børnene, mens vi tog på roadtrip til Abu Dhabi. Sikke en oplevelse det var, at sidde der i mørket uden at skulle tage hensyn til børn. Der var ingen børn der kaldte for at få hjælp til at kravle op ad helt umulige stejle sanddyner. Der var ingen børn, der havde brug for hjælp til toiletbesøg eller som skreg på mad og snacks. Bilen var en drøm at pakke, fordi den ikke skulle proppes til randen og vi kunne rent faktisk bruge bakspejlet.
Det var desuden god plads i teltet at brede sig på og dermed nemt at finde, det vi skulle bruge. Og så skulle vi ikke stresse med nat-ritualerne med overtrætte børn.
Det var ren zen og nydelse, at sidde der i campingstolen med musserende vin i glasset til voksensnak uden afbrydelser.
Jeg værdsætter vores campingture… også dem med børn. Det er virkelig nogen hyggelige og lune mennesker, som vi har mødt på denne måde. Der er altid god stemning og vi griner hele aftenen, mens vi giver hinanden et klap på skulderen.
Det er en god måde at lade energien op på og blive mindet om, hvor godt vi egentligt har det her i de Forenede Arabiske Emirater.
Både solnedgangen og solopgangen er ekstra smuk på disse kanter… helt uden for byen. Den kan bedre nydes uden støj fra trafikken og højhusene.
Søndag morgen pakkede vi bilerne sammen igen og satte kursen mod Starbucks, hvor vi nød en kop kaffe og morgenmaden sammen, inden vi skiltes for weekenden. Daniel og jeg satte efter Salt Lakes i Abu Dhabi, mens resten af holdet kørte direkte hjem.
Her tog vi et hurtigt stop ved saltsøerne, som desværre var halvtom for vand og meget lidt imponerende. Men de skulle opleves og nu er de altså tjekket af listen.
Liwa ørkenen ligger altså laaaangt væk fra Dubai, men hold nu op den kan noget helt særligt. Så måske vi gør det igen.
I hvert fald er det ikke sidste gang, at vi tager afsted uden børn, for det kan nemlig også noget helt særligt.
Men denne weekend tager vi afsted igen, igen. Hele to ørkenture er planlagt både lørdag, søndag og mandag. Begge super børnevenlige. Så ungerne bliver ikke glemt.
