IMG_4874

Det er mig en gåde, hvordan tiden sådan kan snige sig uset forbi mig. Det er som om, den skjuler noget for mig og ikke længere konfronterer mig med ugedage eller datoer. Det forvirrer mig, at weekenden ligger fredag-lørdag og at mandag morgen i virkeligheden er søndag. Selv mit kalenderlys har opgivet at følge med. Det var da også lige i sidste øjeblik fik vi hapset et ægte juletræ med os hjem fra Spinneys – med grannåle og hele molevitten. Vi undgik dermed at blive de lykkelige ejere af et plastiktræ. Ungernes begejstring var ikke til at overse og de var vilde med at pynte træet med ALT, hvad de kunne hive op fra de tvivlsomme flyttekasser.

IMG_4854

Og mens vi juler i ørkenstaten, så falder temperaturen stødt. Aldrig har jeg frosset så meget i 20 graders kulde, som det nemt bliver her om aftenen. Fordelen med den faldende temperatur er muligheden for at opholde sig udendørs. Vinterhalvåret skal, på samme måde som sommeren i Danmark, nydes i fulde drag. Derfor tager vi på markeder sammen med gode venner og børn. Spiser aftensmad på et tæppe i parken og nyder livet omkring os.

IMG_4480

IMG_4869

Og midt i alt julehyggen kommer IKEA forbi Silicon Oasis. Det er svært ikke at vende sig til den service, der altid forventes her i Dubai. Således er det selvfølgelig ikke noget for almindelig dødelige, sådan at samle sine møbler selv – Peter leverer og installerer naturligvis 🙂

FullSizeRender 9

Nu kan de sidste flyttekasser så endelig pakkes ud og sættes i system. Og mens nogle ting bare kører derudaf, så udfordres vi af andre. Jeg er stor fortaler af vedvarende energi som eksempelvis solvarme – en stor ressource her i Dubai. Men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt knotten, når det ikke virker efter hensigten. Et koldt brusebad skulle efter sigende virke foryngrende, hvilket jeg forsøger at huske, mens jeg desperat skylder shampooen ud af håret. Nå ja – Og så har vi et par udfordringer med afløb i hele huset.

IMG_4811

Heldigvis har jeg en mand, der tænker på mig og som efter bedste evne forsøge at tæmme hustrolden, der hele dagen har kæmpet på indisk-engelsk for at få styr på hjemmet. Men trold kan ej tæmmes og vores hjem er forvandlet til en banegård af arbejdsmænd.

IMG_4816

Jeg elsker at bruge weekenden sammen med familien, men hverdagen er en evig kilde til frustrationer. Det kan derfor være en stor befrielse at forlade hjemmet uden mand og børn. Bare sætte sig ind i en Taxa og køre derudaf. At sidde bag i bilen med musikken drønende ud af højtaleren, mens vi suser forbi høje bygninger i form af hoteller og lejligheder. Det bliver pludselig så autentisk og rigtigt det hele. Jeg er nu officielt medlem af netværket “Danish Business Women in Dubai” og jeg er meget spændt på at se, hvad det vil bære med sig at nye bekendtskaber og oplevelser. Mit første arrangement var i sandhed en oplevelse, der gjorde stort indtryk. Nu glæder jeg mig allerede til næste års events. Ud over “DBWD” findes der et andet stort netværk for danskere i Dubai – “Danish Business Council Dubai”, som også har nogle gode arrangementer på programmet. Min nysgerrighed førte mig således afsted til et jobsøgningskursus i Dubai-style. Det var ikke fordi, der var meget nyt under solen, men omgivelserne på hotellet var der ikke noget i vejen med. Og så fik jeg netværket lidt samtidigt 🙂

IMG_4837

Nu, hvor tiden flyver så hurtigt afsted, kan jeg glæde mig lidt over, at det meget snart er jul, hvilket betyder, at familien endelig kommer på besøg. Og jeg glæder mig!

FullSizeRender 8

Jeg tillader mig nu, at dvæle lidt ved juletræet og nyde den ro, der endelig har sænket sig over huset. Jeg nyder en stille stund i nattetimen og forbereder mig på endnu en hektisk dag i morgen. Glædelig 3. advent derude 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.