Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg keder mig aldrig… ikke sådan rigtigt. Der er altid noget at lave og på en eller anden måde lykkedes det mig hele tiden, mere eller mindre bevidst, at rode mig ud i noget, der kommer til at optage alt min tid. Og hver gang jeg ser frem til en rolig stund eller en stille periode, så hører jeg mig selv sige ja til et eller andet, der ender med at give mig det stik modsatte – nemlig gråt hår og mere arbejde. Jeg må jo kunne lide det… ellers gjorde jeg det vel ikke!?
Den røde løber er rullet ud til ære for de mange stærke og smukke kvinder, der mandag aften mødtes ved Montgomerie Address Hotel for at diskutere temaet “Work-life Balance”. Det er “Women of Today Forum 2017”, der er et samarbejde mellem Danish Business Women Dubai og Den Danske Ambassade i Dubai, som er årsagen til mødet. Og selvom jeg måtte køre direkte fra arbejdet for at kunne deltage i arrangementet, så har jeg glædet mig til at høre andre kvinders bud på, hvordan de sikrer en god balance mellem arbejdslivet, karrieren og familien. Det synes at være en udfordring i de fleste kvinders liv, hvorend de befinder sig i verdenen, at ballancere den dårlige samvittighed med glæden ved at bidrage.
Alt netværk, personligt såvel som fagligt, har stor betydning uanset, hvor du befinder dig i verdenen – Det er ihvertfald min erfaring. I Danmark var JCI (Junior Chamber International) en stor del af mig og min identitet. I fem år engagerede jeg mig i JCI netværket med blandt andet tre års bestyrelsesarbejde. Efter to år blev jeg valgt som lokalformand i JCI Aalborghus på et tidspunkt, hvor Anna endnu var meget lille og Emma undervejs. Det var nogle hårde, men vanvittige gode år, hvor jeg lærte mange nye spændende mennesker at kende.
Det er mig en gåde, hvordan tiden sådan kan snige sig uset forbi mig. Det er som om, den skjuler noget for mig og ikke længere konfronterer mig med ugedage eller datoer. Det forvirrer mig, at weekenden ligger fredag-lørdag og at mandag morgen i virkeligheden er søndag. Selv mit kalenderlys har opgivet at følge med. Det var da også lige i sidste øjeblik fik vi hapset et ægte juletræ med os hjem fra Spinneys – med grannåle og hele molevitten. Vi undgik dermed at blive de lykkelige ejere af et plastiktræ. Ungernes begejstring var ikke til at overse og de var vilde med at pynte træet med ALT, hvad de kunne hive op fra de tvivlsomme flyttekasser.