Weee!!! Endelig blev det weekend, hvilket naturligvis betød, at mor her skulle luftes 🙂 Lørdag formiddag mødtes vi med én af Daniels nye kollegaer (Peter) og familie i Zabeel Park, hvor der hver fredag i vinterhalvåret er et stort marked med blandt andet økologiske madvarer og kram til hjemmet. Jeg drages helt naturligt af boder med skrammel til hjemmet og det var en udfordring for mig ikke at stå stille, hver gang vi gik forbi en ny spændende stand. Jeg hankede op i Anna og fik hende overtalt til at gå med mig hen til “petting zoo”, hvor børnene havde mulighed for at kæle med husdyr som kaniner, hamstre, marsvin og slanger. Det var spændende i ca. 10 minutter, hvorefter Anna mistede interessen for småkravlet. Alt under Bagel-størrelse er tilsyneladende uinteressant.
Heldigvis var der også mere spændende ting på programmet, som blandt andet legepladser og is. Forældrene blev godt underholdt af dejligt selskab og jeg nød at tale med Louise, der er Peters kone. I skyggen af et palmetræ satte vi os midt i parken med udsigt over hele markedet og legende børn på plænen. Total forberedte havde vi lavet madpakke med frugtstykker til ungerne, indkøbt et lille tæppe til græsset og bold at lege med. Der var solhatte, solcreme og smarte solbriller. Vi havde desuden sørget for rigeligt med vand, som vi havde proppet i den pusletaske, vi belejligt havde glemt i lejligheden – D’oh! Uden bleer og vådservietter, duer helten ikke.
Selvom vi lige nu bevæger os ind i vinterhalvåret, så luner det stadig godt i Dubai. Ved middagstid var ungerne og forældrene så kogte, at vi måtte pakke sammen og forlade parken. Jeg var stolt som en pave over mine piger, der havde opført sig eksemplariske og var samtidig glad over at kunne give dem en god oplevelse. Tilbage i lejligheden blev Anna og Emma puttet til middagslur og forældrene fik sig en velfortjent pause. Helledusseda, hvor kan varmen slå én helt ud!
Om eftermiddagen gik turen til Dubai Festival City, hvor vi endnu engang havde lavet en aftale med nogle af Daniels kollegaer. Her fik vi muligheden for at se en 2-værelses lejlighed Ground Floor. Super lækker, nybygget “exclusive apartment” med fælles pool og egen have. Nøj, der blev tændt små julelys i mine øjne og højre hjernehalvdel gik straks igang med at indrette stuen med mine egne møbler.
Sjovt, hvordan vores sofa passer præcist i det hjørne og ærgerligt, at der ikke lige er plads til vores lamper hen over det spisebord. Hmmm, tænke, tænke, tænke. Aha – ny mulighed!!
Efter en lille rundvisning, var jeg fuldstændig solgt.
Peter og Louise, som vi mødtes med tidligere på dagen, havde inviteret på spaghetti og kødsovs. Woop, woop. Sociale mig var helt med på at motionere stemmebåndet – så skulle der socialiseres. Lille Astrid på 4 måneder charmerede mine æggestokke, som Anna og Emma heldigvis fik styr på igen med deres sædvanlige stridigheder. Peter og Louise bor ligeledes i Festival City og er lige flyttet ind i deres nye lejlighed. Derfor stod alle deres møbler og personlige ejendele stadig pakket ind i bølgepap og kasser. Jeg har stor respekt for den overskud, de udviser ved at invitere os på aftensmad midt i det kaos, som de lige nu står i. Lige der besluttede jeg mig for, at sådan en overskudsagtig mor vil jeg også være, når vi modtager en container om 2 uger – jeg giver en opdatering om, hvordan det går.
Peter og Louise bor ikke på Ground Floor, men har i stedet udsigten over Dubai med Burj Khalifa i baggrunden. NØØØØJJ, hvor kunne jeg mærke julelysene formere sig i øjnene. Godt så, vi må jo tage et kig på lejlighederne og se hvad der er ledigt 🙂
Lørdag morgen fik vi kontakt til en agent, der sendte os tilbage til Dubai Festival City, hvor vi fik muligheden for at se et par lejligheder, Ground Floor, 3 værelses med egen have (sandkasse). Åh ja, det snurrede i maven på mig – der er helt sikkert potentiale her, men også et par uhensigtsmæssigheder. Såsom, at haven står for egen regning – dvs. der er kun en sandkasse og flere af vinduerne er “falske”. Og så er der lige det med prisen, der ligger lidt over budget og så ligger der ikke umiddelbart en vuggestue i nærområdet, der er værd at afprøve.
Det er som om, at der er væsentlige plusser og minusser ved alle boligområder, som vi har kig på. Dubai er en mærkelig størrelse i konstant forandring og det kan være svært for byen selv at følge med. Det går for hurtigt og langsomt på samme tid. Planer ændres, udskydes og glemmes. Du er ikke sikret noget, før du ser det og det du ser er ikke altid, hvad det udgiver sig for. Jeg er forvirret og er nu gået i tænkeboks.
I morgen er det hverdag igen og Daniel skal endnu engang på arbejde. Det har været en fantastisk weekend, hvor jeg har haft glæden af at møde en masse dejlige mennesker. Vi er blevet klogere på boligmarkedet og er nu ved at snævre områderne ind. Ihhh, hvor vil jeg sove godt i nat 🙂
Men først, chokolade!
