img_3429

Det har endnu engang været én af de der begivenhedsrige weekender, hvor jeg har hårdt brug for en fridag efterfølgende. Og så er det jo helt fantastisk, at netop søndag er min helt egen mig-dag. Fri fra arbejde og tid til at oplade. Det er denne dag jeg har fri til at mødes med veninderne på diverse caféer eller måske bare slappe helt af derhjemme, mens Friends kører i baggrunden på Netflix. Ahhh, hvor jeg dog elsker søndage.

I denne weekend var Daniel og jeg på fancy fredagsbrunch sammen med nogle af hans kollegaer og en enkelt “Dubai-frue”. Vi bød endnu engang en nyankommen dansker velkommen til Dubai og det blev gjort med manér. Jeg husker selv tydeligt den første tid i Dubai med alle frustrationerne, sommerfuglene og nysgerrigeheden. Det er mig derfor magtpåliggende at gøre mit bedste for at byde især fruerne velkommen til Dubai, mens vores bedre halvdele bonder på jobbet. Som noget helt unikt er halvdelen af Daniels kollegaer nemlig danskere og derfor er omgangskredsen og potentielle nye venskaber store.

img_3422

img_3417

Fredag aften mødtes vi med flere af kollegaerne til en helt igennem super duper hyggelig havefest med grillmad, pool og godt selvskab. Der var vin, øl og masser af lakrids. Alt hvad hjertet kan ønske sig på en varm og dog køligere aften i Dubai. Åh ja, efter en sådan fredag kunne lørdag nemt blive en vi-bliver-hjemme-og-flader-helt-ud-dag, men sådan en lørdag blev det næsten ikke. Selvom det meste af dagen blev brugt derhjemme og foregik i slow-motion, så blev aftenen brugt i Al Barsha Pond Park. Bilen blev pakket med tæppe, bolde og drikkevarer, hvorefter turen endnu engang gik til en omgang Ripe market. Forskellen mellem Ripe market i Zabeel og Al Barsha er primært tidspunktet. Hvor Zabeel holder markedsdag fredag formiddag, så flytter markedet til Al Barsha Pond Park lørdag eftermiddag. Boderne er lidt færre og pladsen lidt mindre, men den gode stemning er den samme. Der er live-musik, mini-zoo, madboder og sæbebobler. Når mørket falder på oplyses parken af 1000 små LED lys og vi sidder som under en stjernehimmel. Alona var selvfølgelig med og hun elskede lige som os andre, den lidt køligere aften på tæppet.

img_3435

Efter sådan en weekend, så kan jeg slet ikke vente på den næste. Det er nu engang min ynglings familietid på ugen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.