Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg keder mig aldrig… ikke sådan rigtigt. Der er altid noget at lave og på en eller anden måde lykkedes det mig hele tiden, mere eller mindre bevidst, at rode mig ud i noget, der kommer til at optage alt min tid. Og hver gang jeg ser frem til en rolig stund eller en stille periode, så hører jeg mig selv sige ja til et eller andet, der ender med at give mig det stik modsatte – nemlig gråt hår og mere arbejde. Jeg må jo kunne lide det… ellers gjorde jeg det vel ikke!?
Tandféen kom aldrig forbi Nors, da jeg var barn. Muligvis fordi mine mælketænder aldrig landede under hovedpuden, men i stedet endte i et glas, hvor de den dag i dag stadig er at finde på en hylde i min mors hjem.
Jeg er slet ikke sikker på, at tandféen eksisterede dengang eller om hun bare ikke brød sig om Thy, men Anna derimod var helt overbevist om, at tandféen ville komme forbi mormor efter hendes tand, da hun pludselig stod der, lige inden sengetid, med en lille fin eksemplar i hånden og et blodigt hul i munden.