Jeg keder mig aldrig… ikke sådan rigtigt. Der er altid noget at lave og på en eller anden måde lykkedes det mig hele tiden, mere eller mindre bevidst, at rode mig ud i noget, der kommer til at optage alt min tid. Og hver gang jeg ser frem til en rolig stund eller en stille periode, så hører jeg mig selv sige ja til et eller andet, der ender med at give mig det stik modsatte – nemlig gråt hår og mere arbejde. Jeg må jo kunne lide det… ellers gjorde jeg det vel ikke!?

For et halvt årstid siden fik jeg et telefonopkald fra en god veninde, der lige ville stikke en finger i jorden for at høre, om ikke jeg havde lyst til at ansøge om en bestyrelsespost i netværket DBWD. Det havde jeg imidlertid ikke, for jeg ved at sådan en post kræver enormt meget arbejde… og sådan et havde jeg allerede ved Rafn & Søn. Så det blev et pænt nej-tak.

Kort tid efter talte jeg med formanden, som ligeledes flettede muligheden for en bestyrelsespost ind i vores samtale. Endnu engang blev det et nej-tak herfra. For ud over jobbet, var jeg også igang med at skrive mit afgangsprojekt i forbindelse med den merkonom-uddannelse, som jeg tog via fjernstudie.

Alligevel endte jeg med at sende en ansøgning til bestyrelsesposten afsted til DBWD, der kort tid efter hentede mig ind til en samtale. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg blev en smule lettet, da jeg modtog et afslag samt et tilbud om en suppleant-rolle. Et par måneder senere var jeg alligevel pludselig fuldbyrdet bestyrelsesmedlem af netværket, da min kære veninde valgte at trække sig for at få mere tid til andre ting. Sådan kan det jo gå, når man ikke står fast på sine egne overbevisninger.

Min rolle som bestyrelsesmedlem med ansvar for IT, Design & Kommunikation er hård og ret krævende – præcist som jeg forventede det. Jeg sagde ja til posten, fordi eksamensprojektet nærmede sig sin afslutning og jeg samtidig havde opsagt min stilling ved Rafn & Søn. Jeg troede helt fejlagtigt, at der nu ville være masser af tid til personlig udvikling og selvrealiseringsprojekter. Kreative sysler og hyggekodning. Men dengang vidste jeg jo heller ikke, at der ventede et job til mig ved Generalkonsulatet og at Daniel ville miste sit job ved Teletronics. Hyggekoden må vente, det samme må alle de øvrige projekter – til stor frustration for ægtefællen, der opgivende må se på den voksende bunke af loppefund, der aldrig har fået nyt liv, som jeg ellers lovede ham.

DBWD har ellers været nedlukket det sidste halve år pga et ineffektivt/sløvt offentligt system i forbindelse med fornyelse af et obligatorisk gyldigt netværks-licens, men det er en helt anden historie. Suk, bare suk!

 

Nu er netværket op at køre igen, så at sige. Sæsonen 2018/2019 blev i mandags skudt i gang af de to Emirati kvinder, Fatima og Shurooq, der talte om kvindernes rolle i det nye moderne UAE og i resten af verdenen. Det var en vellykket og velbesøgt aften, der blev arrangeret på blot en uge. Men her slutter arbejdet naturligvis ikke, for udover at udsende nyhedsbreve, oprette events, forberede præsentationsmateriale, tage billeder på aftenen, udsende evalueringsmail osv. Ja, så kæmper jeg lige nu med vores nye hjemmeside, som forbåbentlig snart er oppe at køre igen – men jeg lover ikke noget…. så meget har jeg da lært.

Stay tuned…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.