Hvis jeg trækker maven lidt ind og kniber ballerne godt sammen, så kan jeg næsten sno mig ned i de lidt for stramme jeans, som jeg engang brugte så flittigt for bare to år siden. Men det er ikke et kønt syn, må jeg nok være ærlig at sige. Jeg har, lige som de fleste andre, taget de 5 kg på, som det åbenbart koster at flytte til Dubai. Det er prisen, som vi ikke kendte inden vi tog beslutningen om eventyret i sandkassen, men lidt research havde nok givet os et hint.

Det er ikke fordi vi som sådan lever mere usundt – synes jeg. Altså vi dyrker lidt fredagsbrunches i ny og næ.

Og tager på sushi-date sammen med tøserne på tilfældige tirsdage aftener.

Men i hverdagene forsøger vi som familie at spise både fornuftigt og sundt. Også selvom vi skulle finde på at snige os op til en restaurant i vores lokale community centre i Dubai Silicon Oasis.

Men vi er helt sikkert blevet mere dovne og det halter derfor med motionen. I forhold til de sociale relationer, så har jeg sjældent været mere aktiv, men den tæller ikke rigtigt i kalorieforbrændingen. Og det skyldes jo nok, at vi (læs mig) sidder meget mere ned i løbet af dagen. Det er åndsvagt svært at nå et simpelt mål, som at gå 10.000 skridt på en dag. Og derfor er vægten kun gået én vej, siden vi flyttede til Dubai slutningen af 2015.

Jeg bebrejder primært en ultra svag rygrad og varmen. Temperaturen er så kvælende hed 6 mdr. om året hen over sommerperioden, at det tæller som rent selvmord at bevæge sig udenfor på det tidspunkt om året – med mindre målet er den nærmeste aircondition. Selv på tankstationen står der mænd, som rask væk fylder bilen op med benzin, så jeg slipper for de 3 skridt hen til pumpen. Og så kan jeg samtidig bestille en caffé latte med ekstra sirup på tanken, mens jeg bekvemt sidder i bilen og venter. I min arbejdstid sidder jeg lige så fastlimet med rumpetten foran skærmen i 7 stive timer, inden jeg atter kan sætte min bagende bag rettet og køre hjem igen.

Men nu skal det være slut. Jeg er gået til kamp mod kiloerne. Det handler mest om sunde grønsager og lidt hummus til smørelse – lidt skader ikke. Og så er jeg begyndt at aftensvømme, eftersom pengene var ret spildte på det der fitnessmedlemsskab, som jeg i desperation tilmeldte mig for to år siden og som i øvrigt kostede en bondegård. Poolen er derimod gratis og så har jeg det oftest for mig selv, når jeg trisser afsted en time inden lukketid, mens Daniel putter pigerne.

Og så går jeg nogle gode aftensture de aftener, hvor jeg ikke når forbi poolen inden lukketid. Dubai er dog ikke bygget til fodgængere eller cyklister, så der mangler helt generelt gode fortov og stier, men jeg klarer mig med det der er. Der bygges, udvides og omstruktureres hele tiden, så landskabet er i konstant forandring. Og med lidt pres, så lykkedes det måske, at påvirke byudviklingen til fordel for de rebelske gangere i lokalområdet.

Vi må sprinte over vejen uden fodgængeroverfelt for at kommer over til byen kunstsø, hvor der rent faktisk er lavet løbesti. Det er dælme skørt. Jeg kæmper min egen stille kamp mod kiloerne, motionen og trafikken – så julegodter I kan bare komme an.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.