Jeg har aldrig rigtig forstået det dersens Color Run. Ofte har jeg fået en invitation fra venner, når løbet kom til byen, men hvergang har jeg høfligt afvist tilbuddet med undskyldningen om, at det ikke lige er for mig. Denne gang hoppede jeg dog med på bølgen sammen med mand og unger. Ja, hvorfor ikke? – Sagde jeg til mig selv. Hvad er det værste, der kan ske? – tænkte jeg.
Det var slet ikke uden betænkeligheder, at jeg indvilgede mig til at tage ja-hatten på og så kaste mig ud i farveladeræset. Jeg vidste på forhånd, at ungerne ville elske de mange farver og alt skidtet på samme måde, som når de hælder sandkassesandet ned i underbukserne. Mine bekymringer gik mere på den 5 kilometer lange spasseretur i 30 graders varme med to små morgentrætte piger.
Jeg måtte sætte min lid til, at de 7 farvestationer, skumstationen og “best friend Becca” ville motivere pigerne tilstrækkeligt til at holde den kørende hele vejen rundt på motorbanen i Motor City Autodrome.
Det viste sig at blive en helt fantastisk morgen. Sammen med en god flok af Daniels kollegaer ved Teletronics og halvdelen af det øvrige Dubai, stod vi kampklare i hvide T-shirts og komfortable sportssko – spændte som flitsbuer.
Well, jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Det hele gik ret hurtigt op i hat og briller – selvfølgelig gjorde det det. Det er vel hele konceptet, som jeg opfattede det. Der gik heller ikke ret lang tid, inden Emma måtte op på fars brede skuldre.
Men det gør slet ingenting – så længe vi har det sjovt.
Mens sveden blev godt blandet med kalkpulveret og farvede helt ind til knoglerne, så kunne selv et ordentligt skumbad ikke rigtigt redde de hvide klær’.
Vi havde en fest, det er helt sikkert!
Men mållinjen lod vente på sig og så ud til at ligge på en anden galakse.
Vi var alle dødtrætte på den der – nu kan vi altså snart ikke mere – måde.
Jeg har de to sejeste piger på henholdsvis 3 og 4 år, der i den grad fortjente sit lørdagsguf efter en 5 km lang gåtur med farvelade helt ind til skinnet. Jeg er desuden velsignet med verdens dejligste mand, som jeg i denne weekend kunne fejre 5 års bryllupsdag sammen med.
Hvad mere kan jeg ønske mig :-*
