Ramadanen i år, bliver én vi husker i mange år fremover… eller fuldstændig glemmer. Jeg har knap nok opdaget, at den er begyndt. Det skyldes, at vi ikke rigtig kommer ud af døren. Vi oplever ikke den sagte, afslappende musak i indkøbscentrene og vi fylder ikke gadens køleskabe til de hungrende arbejdere. Intet er som det plejer.

Skoletimerne begynder en time senere og slutter 2 timer tidligere her under ramadanen. Vi har skemalagte timer fra kl 9.00 til 14.00 hver dag, men pigerne står fortsat tidligt op og lillebror Adam kunne ikke være mere ligeglad. Jeg tror ikke rigtigt, at det er gået op for dem, at vi er gået ind i den hellige måned, for de bliver ikke konfronteret med den.

En gave af de lidt større er blevet givet under ramadanen, hvor der er kommet lempelser af de strenge krav og en ophævelse af udgangsforbuddet. Vi behøver ikke længere at indhente polititilladelse for at tage ud at handle og der gives ikke længere bøde for at gå ud uden handsker på. Selvom handsker stadig er påkrævet, når vi handler fødevarer, så er der kun krav om masker i det offentlige rum.

Der følger dog et regelsæt med lempelserne. Blandt andet må vi ikke samles mere end 5 personer og kun med nærmeste familiemedlemmer, mens vi fortsat tager hensyn til de ældste og svagest i samfundet. Ramadan-køleskabene er forbudte.

I år er der ingen ramadan-telte eller overdådige iftar buffeter. Der er ingen større sammenkomster eller rive-gilde i indkøbscentrene. Selvom de forskellige mall’s nu har åbnet dørene og flere butikker har fået tilladelse til at holde åben (under skærpede omstændigheder), så er det kun med 30% kapacitet. Parkeringspladser er spæret for at forhindre for mange besøgende og børn over 3 år er forment adgang. Vi får taget vores temperatur ved indgangen, inden vi får lov til at bevæge os inden for døren og ellers bliver vi sendt hjem.

Pigerne har fået lov til at stå på rulleskøjter ude på vejen, men det blev ret hurtigt uinteressant for Anna og Emma, der begge måtte bære masker. Den lempede udgangsforbud har ikke rigtig fået nogen større betydning for vores familie, der fortsat kun handler én gang om ugen og ellers holder os indendørs. Parker og pool’s er fortsat lukkede, så der er ikke meget at komme ud efter.

Den største forandring og lettelse er, at Bagel har fået sine gåture tilbage og det skal man ikke kimse af.

Bagel står helt klar på sin første gå-tur i en måned

Fra næste uge er Daniel endnu engang tilbage på kontoret i Abu Dhabi som én af de 30% udvalgte. Måske han så overholder ramadan-tiderne og holder tidligere fri. Det kan være svært at slippe arbejdet, når man arbejder hjemmefra.

Hvor glad og lettet jeg end er over lempet udgangsforbud, så er jeg fortsat nervøs. Nervøs over om vores rejse til Danmark endnu engang bliver aflyst, nervøs over om det totale udgangsforbud bliver genindført efter ramadanen og om der kommer en ny corona-bølge.

Vi kender ikke svaret og lige nu tør jeg ikke spå om fremtiden. Landet er fortsat lukket ned og fly-afgange aflyses. Ingen kommer ind og få rejser ud.

Det er fakta lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.