En kold fornøjelse

En virkelig skøn kollega havde længe forsøgt at overtale mig til at prøvet at isbade sammen med hende. En idé hun havde fået fra instagram… en ny trend i Dubai tror jeg nok. Jeg var egentlig ikke så svær at hive med, selvom det ikke var på min oprindelige to-do liste, omvendt er jeg altid klar på at udfordre mig selv. Og udfordret, det blev jeg i den grad.

Jeg anser mig selv som et relativt åbent menneske og tror på, at vi selv kan gøre meget for at forebygge sygdomme og styre vores immunforsvar via sund livsstil, kost og motion. Det er logik. Og jeg tror også på, at den mentale sundhed, faktisk er vigtigere end den fysiske.

Selv prøver jeg at sætte fokus på vejrtrækningsøvelser, meditation og work-life-balance ifht. mit eget mentale helbred for at undgå symptomer på f.eks. arbejdsrelateret stress og konstant dårlig samvittighed. Min familie, hundene, venner og sunde hobbier er naturligvis også en stor del af den lining.

Vi mødtes søndag morgen kl. 8.00 i en baghave i Umm Suqeim og da jeg ikke havde lavet noget forudgående research, mødte jeg op ganske uforberedt og lykkelig uvidende om det der skulle ske.

For det viste sig ret hurtigt, at isbadet blot var klimakset på knap to timers vejrtræknings-øvelser og kropskontrol.

Vi startede således ud med en øvelse i kropskontrol, da vi af to omgange skulle stille os op på hvert vores sadhu board i et helt minut, mens vi fokuserede på vejrtrækningen og udåndede smerten igennem munden.

Derefter fulgte endnu en øvelse i selvbeherskelse og kropskontrol, da vi skulle sænke vores hænder ned i det iskolde vand og holde dem helt stille i et minut.

Vi skulle egentlig have været et lille hold af 5 personer, men kun 3 var dukket op denne morgen inklusiv min kollega og jeg. Det betød, at vi fik ekstra meget tid og dermed den fulde oplevelse, da vi ikke skulle vente på hinanden.

Og så fik vi fornøjelsen af 40 min rent vejrtrækningsøvelser, der kulminerede med, at vi måtte holde vejret i mere end 2 minutter. Det var faktisk ret ubehagelig og jeg endte med at blive så svimmel, at jeg nær besvimede. Men det var alt sammen en forberedelse til det kolde vand og det chock der følger, når kroppen reagerer på den pludselige temperaturforskel.

På trods af alle forberedelserne gik min krop alligevel i chock. Jeg mistede i første omgang kontrollen over min krop og panikkede fuldstændigt, da jeg sænkede mig selv ned i vandet. Mens jeg skvulpede rundt i vandet og havde jeg svært ved at fokusere på åndedrættet.

Mens jeg begyndte at hyperventilere lykkedes det den flinke og meget rolige Rhoy at få øjenkontakten med mig. Han guidede mig tilbage til vejrtrækningen, indtil det lykkedes mig at genvinde kontrollen. Og der sad jeg så i 3 minutter i første omgang og efterfølgende i 4 minutter.

Det rush, der følger er ubeskriveligt og vanedannende. Det var hele besøget værd. Efter isbadet blev jeg let i hovedet og glad i låget.

Derefter blev der serveret sund morgenmad, kaffe og the. Jeg var glad for, at maden var let fordøjelig, for min krop kunne ikke rigtig klare flere udfordringer. Jeg var træt med træt på.

Med kroppen ladet med endorfiner tog jeg bilen hjem til et hus fyldt med liv og glæde. Der er mange måder at lade kroppen og sindet op på. Familielivet kan være hårdt, men det er til gengæld min favorit kilde til evig glæde.

• Isbad, Oplevelser, Sundhed, weekend
• 2 Comments

• « Hurra for Daniel
• So Happy It Hurts »