Daniel er medlem af en ørkenbilsklub. Det har han egentligt været i flere år, men for knap et halvt år siden, skiftede han over til en anden klub, der blev anbefalet til os af venner, som vi ofte har været på ørkenture med. Og det er bare et hit.

I klubben arrangeres der mange forskellige typer køreture til billister i alle køre-klasser. Der er begynder-ture, campingture, langdistanceture, ture for avancerede billister, de vilde ørkenture, familieture og så er der de mere naturskønne ture.

Og sådan en tur var vi afsted til i sidste weekend, hvor Daniel havde været heldig at få plads på et ellers meget lille hold lørdag morgen kl. 8.00.

Vi måtte tidligt afsted om morgenen, da mødestedet lå 1,5 times køretur fra Al Furjan, så vi listede op og ud af huset, inden børnene stod op. Vi var 10 biler, der mødtes for at tage luft ud af dækkene, inden turen fortsatte ud i sandet. Flere var kommet som par, ligesom Daniel og jeg. Ellers er det oftest mændene, der synes, at det er sjovt at bumle rundt ude i ørkenen og trække hinanden fri af sandet en lørdag morgen.

Denne morgen var konerne lokket med på turen med løftet om, at vi skulle ud og se diverse farme, nyde naturen og køre rundt oppe i bjergene. Jeg har flere gange forsøgt at lokke Daniel med på en sådan køretur og har endda købt en off-road bog med forslag til ruter i FAE.

Derfor var jeg også nem at overtale, da Daniel spurgte om jeg ville med ham.

Det blev en helt fantastisk tur, hvor vi blandt andet kørte forbi køer ved malkefarme og kameler ved væddebaner.

Vi mødte desuden hyrder med deres geder, vilde gazeller, der sprang rundt i horisonten og æsler på fodboldbaner i de små landsbyer, som vi passerede på vores vej.

Det var en helt ny verden for mig… en skøn ny verden.

Jeg glemmer engangimellem, at der er landbrug i de Forenede Arabiske Emirater, fordi det ikke er synligt på samme måde som i Danmark, hvor markerne og gårdene ligger lige ud til vejen.

Her skal du langt ud i sandet, for at se gårdene og besøge dyrene. Det er bestemt ikke let-tilgængeligt.

Vi kørte igennem Umm Al Quwain og hele vejen til Ras Al Khaima’s bjerge, hvor vi skulle passere en wadi. Vi brugte ørkenen som genvej, men fulgte ellers de små grusede landeveje, som der ellers ikke skiltes med, så det var godt vi kørte med en guide.

Da vi stoppede ved en lille wadi, kiggede jeg skeptisk på vandstanden. Jeg har aldrig tidligere spekuleret over, om min FJ Cruiser kunne klare en tur i vandet, men sammenlignet med de vandpytter, der hurtigt opstår efter et regnskyl i Dubai, var det ingen sag for Daniel at følge de øvrige biler.

Jeg vurderer, at turen var en succes og jeg er helt solgt på flere som disse. Også selvom køreturen nemt tager 4 timer plus transporttiden frem og tilbage.

Der er heldigvis indlagt tisse- og sludre pauser undervejs, hvor der samtidig er tid til at hilse på hinanden, så det ikke bliver alt for asocialt. Det er derfor også en alletiders måde at møde nye mennesker på.

Næste gang, der bliver arrangeret en “naturskøn” køretur i klubben, er jeg helt sikkert klar igen, hvis det skulle lykkedes Daniel at reservere en plads på de ellers ret populære ture.

Jeg tror desuden, at Daniel kunne være klar til at prøvekøre én af ruterne fra min off-road bog, der ikke nødvendigvis kræver så meget firhjulstræk eller tovtrækkeri. Det håber jeg iværtfald.

For selvom vi også kom ud i sandet og passerede nogle ret heftige dunes på vejen, så kørte vi ad mange afsides “veje”, der gav os en helt anden oplevelse end den vi normalt opsøger og det er bare lidt sjovere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.