I fredags blev jeg vækket af morgensang på sengekanten og fejret med gaver og dannebrog af min kære familie. Anna forærede mig én af sine højt skattede læbestifter, mens Emma ivrigt hoppede på stedet i begejstring. Pigerne går meget mere op i fødselsdage end jeg gør – Tror det har noget med alderen at gøre. Men jeg havde glædet mig til dagen, fordi min fødselsdag i år faldt i weekenden og det giver unægtelig flere muligheder for at fejre dagen sammen med familien.

Jeg har kun været i Hatta én gang tidligere, for 1,5 år siden, dengang Daniel og slænget overraskede mig og de øvrige hustruer med et hotelophold uden mænd og børn, bare os kvinder og masser af vin.

I fredags havde jeg “anmodet” om en familietur til Hatta, hvortil jeg havde en liste af steder, som jeg gerne ville opleve.

Efter at have pakket en køletaske med pølser, brød og daimtærte fra Ikea, tog vi afsted ved 10.00 tiden, så det passede med Adam’s formiddagslur.

Selve kørturen tog os omkring 2 timer at tilbageligge, men vi havde ikke travlt og det sidste stykke igennem bjergene var fascinerende. Vi kørte igennem små lokale landsbyer, der på ingen måder bar præg af turisme og hvor æsler gik frit omkring på vejene.

Det var befriende at se Dubai fra et andet perspektiv, der ikke inkluderer hotelkæder, højhuse og reklamesøjler. Det var hygge i sin reneste form.

Vi tog den lige vej til Hatta Dam, hvor vi parkerede på den store P-plads, inden vi tog de 100 trin op til toppen af bjerget, hvorfra vi kunne se det klare blå vand i dæmningen mellem bjergtoppene.

Jeg ville ellers gerne have kørt nogle omveje igennem bjerg-landsbyerne eller vandret igennem bjergene langs smalle afmærkede stier, men Alona skulle bruge et toilet og dem var der ikke mange af på vejen.

Mens Alona tilbød, at se efter Adam, lejede vi andre en cykkelbåd og bevægede os ud på vandet, hvor vi padlede rundt om klippestykkerne. Det var herligt og smukt. Jeg nød i den grad alenetiden sammen med Daniel og pigerne.

Adam var desværre for lille til at komme med i nogle af bådene og Alona var bange for vandet, så jeg tror det passede hende helt fint at få lov til at slippe.

Tilbage på land bevægede vi os videre ud i Hatta, hvor vi først fandt en park og dernæst en afsides sø, hvor vi kunne pakke den medbragte grill ud. På et tæppe i skyggen fra bilen nød vi vores hotdogs og kage, mens pigerne soppede i vandkanten og Alona gik på opdagelse mellem bjergkæderne for at finde bjerggeder.

Herligt, herligt, herligt.

Vi sluttede dagen af i Hatta Heritage Village, som først åbnede dørene op for besøgende kl 15.30. Her gik vi rundt og så på de gamle bygninger, indtil solen gik ned.

Vi var trætte, da vi kørte tilbage mod Al Furjan. Trætte men glade. Vi fik ikke set alt det, jeg gerne ville og vi nåede aldrig at vandre i bjergene, men nu har jeg en ny liste over steder, som jeg gerne vil besøge og vi kan altid komme tilbage… måske når Adam bliver lidt ældre og selv kan gå.

Jeg blev inspireret og turen mindede mig om, at de Forenede Arabiske Emirater har så meget mere at byde på end byliv og bling bling. Nogen gange glemmer vi, at der også er historie og natur at finde et sted derude (også uden de mange turister). At det faktisk er gratis at opsøge naturen og at mange museer er frit tilgængelige.

Det skal vi dyrke meget mere her i 2021, hvor vi fortsat skal holde social afstand og passe på hinanden.

Næste gang finder vi en sti at følge og måske vi besøger en lokal landsby. Jeg har i hvertfald fået masser af ny inspiration fra veninden Trude og så må vi se, hvor vi ender.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.