Dagene er egentlig så trivielle og generelt kedelige. Vi kommer ikke sammen med nogen uden for arbejdet, hvilket for tiden er “ingen”, fordi både Daniel og jeg arbejder hjemmefra. Pigerne er i skole hver dag, så de bliver trods alt socialiseret igennem klassekamerater og lære. Det er ikke fordi, at jeg er ved at få kuk… endnu, men jeg savner da vennerne og kollegaerne. Heldigvis har vi stadig muligheden for at blive luftet lidt og der holder vi os også til de vante omgivelser, når nu vi allerede har et årskort.
I weekenden var det Alona, Daniel, Anna og Emma, der vandt en ekstra omgang i tekopperne. Adam og jeg stod på sidelinjen og heppede. Meget lavmeldt… nærmest lydløst, men vi var der.
Adam er stadig for lille til at prøve noget. Selv på moderens skød. I Dubai er de meget rigide omkring reglerne. De går efter et forsigtigshedprincip, hvor baby og gravide kvinder pakkes ind i vat.
Men snart kan han være med på noderne. Vi venter blot på, at han fylder 1 år og måler 80 cm.
Der er vi heldigvis meget snart og så skal den ikke have for lidt på Duplo-tog og i U-båden.
Kan du venligst skrive oftere på denne blog? Fordi jeg kan lide det!
Mange tak for de pæne ord og fordi du læser med 🙂 Der er ikke altid så meget at skrive hjem om, men det sker da, at lysten til at dele hverdagen kommer over mig.