Officielt er jeg gået på barsel de næste 4-5 måneder, men rent praktisk arbejder jeg hårdere end jeg gjorde på konsulatet. Jeg yder godt nok ikke bistand til strandede danskere i Dubai, som mine knaldhamrende dygtige kollegaer gør det, men derimod undervisning af to børn, der på ingen måde er selvkørende, når der skal laves opgaver. Det er et puslespil, der både er krævende, udfordrende, lærerig og til tider også hyggelig for både store og små.
Jeg har fjern-undervist pigerne i snart to uger nu, mens alle skolerne i FAE er lukket ned for Covid-19. Det var på søndag, at skolerne oprindelig skulle genåbne efter planen, men længe har vi dog alle vidst, at den plan nok ikke ville holde. Nu er det officielt meldt ud, at hjemmeundervisningen vil fortsætte resten af skoleåret.
Tanken er næsten uudholdelig, men jeg tror samtidig på, at det er strengt nødvendigt. Den her virus er ikke blot en pandami eller en helt almindelig forkølelse. Det her er ramme alvor… og det ved vi desværre kun alt for godt. Så jeg bider tænderne sammen og tager en for holdet, mens jeg krydser fingre for, at pigerne ikke bliver dummere af min undervisning.
Undervisningen bliver udført via computeren/Ipad’en med Microsoft Teams. Hver morgen kan jeg finde lektioner i form af videoer fra pigernes undervisere, der lystigt tegner og fortæller. Derefter er det min opgave at “oversætte”, tolke og støtte pigerne i deres opgaver.
Emma’s lærer er ret gode til at variere deres undervisning med praktiske øvelser og eksperimenter med deres matematik og stavning. Det gør det noget nemmere at motivere Emma, når jeg både skal agere engelsk-lære, matematik-lære, arabisk-lære (det fungerer bare slet ikke), fysik-lære, idræts-lære (PE), samfunds-lære, projekt-lære og alt derimellem samtidig med, at jeg er mor og mægler.
Anna’s undervisning er i højere grad præget af almindelig skolegang med læsning, stavetest, stil-skrivning og kedelige regnestykker. Det er svært at motivere en storesøster til at lave sine opgaver, når Emma samtidig står med langt sjovere udfordringer, der til forveksling ligner leg.
Efter første uges evaluering af undervisningen er der dog kommet mange flere praktiske øvelser og eksperimenter ind i Anna’s undervisning. Det hjælper på skoleskemaet og de lange dage, der i høj grad er præget af manglende erfaring fra alle os, som forældre.
Rent sproglig er jeg selv blevet klogere på engelsk grammatik og udtale, hvilket er en ret fin sidegevinst i dette vanvid. Jeg er desuden kommet tættere på mine piger og på én eller anden måde, føler jeg også, at jeg er kommet tættere på lærerne.
Jeg øver mig desuden i at lade Anna arbejde selvstændig og ikke rette for meget i hendes stavning. Støttende undervisning er faktisk ret svært og kræver en god portion tålmodighed.
Det er samtidig sjovt at følge med på skolen’s twitterprofil, når der uploades billeder og film af elevernes arbejde. Det giver en følelse af fællesskab.
Det kan være nemt at lade frustrationerne over aflyst ferie til Danmark og manglende overskud til mindstemanden, påvirke min barsel, men jeg nyder samtidig den indsigt, jeg har fået i pigernes skolegang og én-til-én kontakten med henholdsvis Anna og Emma.
Det hjælper lidt på motivationen, når skolen roser mit engagement i arbejdet og samtidig poster en pinlig video af både Anna og jeg, der øver os i Kung Fu tegnsætning, fordi Anna var for generet til at gøre det selv.
Daniel er samtidig hjemsendt og henvist til hjemmekontoret, hvorfra han arbejder. Det betyder, at han har tidligere fri og at jeg har ham inden for rækkevidde, når elektronikken driller.
Weekenderne er ikke helt så spændende, fordi #viblirhjemme, men vi finder glæde i samværet med hinanden, når vi bygger lego, spiller brætspil og spiser aftensmad foran fjernsynet, mens vi ser “Løvernes konge”.
Én ting er dog sikkert, hvad de ikke har lært rent bogligt, har de indhentet rent socialt.
#WeAreInThisTogether #ArborSchool #Homelearning #GiveMeMoreWine
