Det kan være svært helt at forstå, hvad der foregår i verden lige nu. Det er så uvirkeligt, at mine hjerneceller har svært ved at tro på det. At alt er lukket ned, ikke blot i Dubai, men at alle folk i alle lande lige nu er påvirket af den indflydelse som en ultra lille virus, der er så petit, at den smutter lige igennem de fleste mundbind. Vi er i samme både alle sammen, selvom vi påvirkes forskelligt.
Her begyndte det med forsigtighed og en opfordring fra myndighederne om at holde afstand til hinanden. Så begyndte det så småt med lovgivning og udstedelse af bøder for uforsigtighed. Lufthavnen blev i første omgang lukket ned for ikke-her-boende uden opholdstilladelse, derefter også for alle expat’s. Ingen kommer ud, ingen kommer ind og ingen får tranxit.
Det har givet udfordringer for mange, der er blevet fanget på den ene eller anden side af grænsen – og nogen midtimellem. Der har derfor været meget arbejde for mine fantastiske kollegaer på konsulatet, men de klarer det bare SÅ flot. Jeg ville ønske, at jeg kunne være der sammen med dem.
I stedet er vi nu spæret helt inde i hjemmet med total udgangsforbud, der igen begyndte med et forsigtigt udgangsforbud i de sene aften-/natte-/morgen timer i 3 dage, nå nej en uge. Prøv igen.
Nu skal vi indhente tilladelse fra politiet, inden vi må gå ud for at handle. Handsker og masker er naturligvis obligatoriske ellers vanker der bøde.
Daniel var ude at handle i dag for første gang med mundbind og handsker. I første omgang blev han dog sendt hjem igen, fordi handskerne var for små. Da han kort tid efter mødte op med meget upraktiske rengøringshandsker på, blev han lukket ind.
Både mundbind og handsker er en mangelvare og det har taget for evigt at få det leveret. Det samme med sanitizer.
Pigerne er enormt tålmodige og selvom de ikke helt forstår, hvad Corona i virkeligheden er (udover en sygdom), så accepterer de helt, at alt er lukket ned for en tid og at der ikke er flere legeaftaler. I stedet konverserer de med nabo-børnene hen over havemuren og uddeler opskrifter på modellervoks. De er ikke helt så gode til at holde afstand.
Vi kan ikke længere gå tur med hunden, så Bagel bliver aktiveret på anden vis i haven… lige som pigerne og Alona.
Jeg kan godt mærke rastløsheden og min sult for, hvad end der er i køleskabet og andre mennesker. Så vi holder online eftermiddagskaffe for at holde kontakten med omverdenen.
Det er ikke helt det samme, men vi må nøjes.
Alt i alt har vi det godt. Vi har stadig vores gode helbred og jobs. Der er andre, der er meget ringere stillet i disse dage. Frustrationerne går først og fremmest på, at vi ikke kender udsigten. Hvornår åbner samfundet op igen? Det handler jo ikke kun om Dubai, men hele omverdenen. Der er endnu ikke fundet en brugbar kur eller vaccine, der kan beskytte os mod Corona. Så vi må væbne os med tålmodighed.
Frustrationerne går ligeledes på tvetydige dag-til-dag udmeldinger fra regeringen og fortolkningerne fra politiet. Med det sagt, så er jeg evig taknemmelig over, at regeringen tager pandemien alvorlig og at de handler i henhold til det. Jeg føler mig fanget, men i trygge hænder.
Jeg glæder mig uendelig meget til atter at blive lukket ud på græs og det er uanset, hvor varmt det ellers måtte blive i Dubai – Vi ses på den anden side af krisen!
#DetBlirGodtIgen, #ViErISammeBåd, #Staysafe, #KeepDistance, #SendMoreWine
