Nogen dage og weekender er bare bedre end andre. Den sidste tid synes jeg, at det har været ekstra svært at holde modet oppe og vende mig til det nye “normale”. Jeg kan vende mig til masker og social afstand i offentligheden, men jeg savner de hyggelige, sociale sammenkomster i privaten og de festlige fredags brunch. Jeg vender mig aldrig til restriktioner og bøderegn.
Det er ikke længere tilladt at have gæster i private hjem. At invitere venner over til eftermiddagskaffe, kan koste en bøde på 10.000 AED for værten og 5.000 AED for hver af gæsterne. Det er heller ikke tilladt at mødes mere end 4 venner sammen på en restaurant og familier på mere end 6 mand må spise hjemme. UAE har strammet reglerne og deler bøder ud til højre og venstre. Det er sikkert nødvendigt og jeg forestrækker alligevel denne version frem for en ny lockdown, men jeg er altså trist.
Vi forsøger at holde modet oppe ved at tænke i muligheder frem for begrænsinger. Hver torsdag hygger vi lidt ekstra med vores take-a-way dage og tager oftere ud at spise. Daniel og jeg har desuden indført date-nights hver anden torsdag, hvor vi udforsker Dubai’s kulinariske aftensliv.
I weekenden forsøger vi at gøre det lidt sjovere for børnene og Alona ved at tage på udflugter.
Denne weekend var vi på heldagsudflugt til Jebel Jais, der er UAE’s højeste bjerg i Ras Al-Khaimah. Vi havde pakket en picnic kurv med madpakker og en køletaske med drikkevarer. Det er tre år siden, vi sidst besøgte Jebel Jais sammen med Christine. Denne gang havde vi medbragt Alona og Adam.
Siden sidst er vejene blevet udbedret og der er åbnet op længere mod toppen. Vi kunne dog ikke komme hele vejen op ad bjerget, da det sidste stykke er forbeholdt folk, der skal med verdens længste zipline, der har udgangspunkt på toppen af Jebel Jais. Det havde vi ingen planer om i lørdags, men både Daniel og jeg er enige om, at vi kommer tilbage og prøver ziplinen en anden dag uden børnene.
Lige inden den lukkede bjergvej er der nu bygget en udkigspost med overdækkede parkeringspladser og små caféer. Der er ikke meget på menu-kortet og det koster 5 AED/mand at få adgang til stedet.
Pengene var dog godt givet ud, for udover den formidable udsigt ud over bjerglandskabet kunne vi gå over på den anden side af vejen, hvor der var udsigt til havet. Desuden var der en legeplads, der ikke var lukket af, så ungerne kunne bruge en time på leg.
Op ad den stejle bjergvej faldt temperaturen stødt og sammen med den lette brise, var det helt behageligt på toppen af Jebel Jais. Den medbragte madpakke blev nydt på et picnic tæppe i samme skygge, som for 3 år siden. Det var ren nostalgi.
Og mens vi sad der på tæppet og holdt afstand til de øvrige besøgende, kunne vi følge med i aktiviteten på ziplinen.
Jeg var træt og glad i låget, da vi var på vej hjem til Dubai. Det var en dejlig dag, som var både billig og oplevelsesrig. Nogen gange glemmer vi de gratis glæder, der ikke kræver ret meget andet, end den helt rigtige bil. UAE har ret meget at byde på, når først vi begynder at undersøge mulighederne.
Nu mærker jeg, at der snart er en stay-cation og ørkentur på vej i vores retning.
Idéerne til den næste udflugt er allerede så småt begyndt at poppe.
