Jordan getaway – Petra’s gemte skatte

Der er masser af fordele ved at bo tæt på verdens tredje største lufthavn. Og når lufthavnen nærmest er placeret i baghaven, så er der pludselig meget kort afstand til Østens perler. Og på en enkelt forlænget weekend kan vi sagtens nå et smut til Jordan torsdag formiddag og være hjemme igen inden arbejdsugen begynder søndag morgen. Så det gjorde vi – Nanna, Sanne, Mette og jeg.

Sanne har længe drømt om at besøge Petra i Jordan og når Indiana Jones kan gøre det, så kan fire danske piger fra Dubai også. Uden den helt store planlægning tog vi således afsted med let pakkede kufferter for at finde den hellige gral i den rosa-farvede oldtidsby.

I Amman lufthavn lejede vi den bil, som skulle fragte os rundt ad Jordan landeveje på vores weekendtur. Vi var på tøse-roadtrip og ganske få minutters kørsel fra lufthavnen, fik vi landets kontrast til Dubai at mærke. Hvor Dubai generelt er præget af store veje, masser af trafik, højhuse og konstruktionsarbejde, så er Jordan i meget højere grad et land i fattigdom med små snørklede veje.

Overalt ligger skrald, som er henkastet i det golde landskab. Vilde hunde løber rundt på vejene og ligger på tværs, så vi må køre store buer uden om dem. En enkelt gang bliver vi direkte jagtet af en flok aggressive hunde, der ikke har i sinde, at lade os passere uden kamp. Heldigvis er Mette en habil chauffør, der med koldt vand i blodet dirigerer os uden om hundegalskabet og direkte videre til Det Døde Hav, hvor vi nød solnedgangen over det salte vand.

I næste nu gik solen bort og mørket omfavnede os fuldstændigt. Belysningen på vejene var sparsomme og turen lang. Vi måtte køre mere end 3 timer fra Det Døde Hav for at nå til det hotel i Petra, hvor vi skulle overnatte. Heldigvis kan fire kvinder nemt holde en livlig samtale i gang på hele turen – selvom nogen talte mere end andre 😉

Sidst på aftenen nåede vi sikkert frem til Mövenpick Hotel lige ved indgangen til Petra’s glemte oldtidsby. Vi var godt trætte efter den lange køretur, men sulten overmanede os og vi måtte på jagt efter et sted at spise. Heldigvis lå Seven Wonders blot 1 minuts gang fra hotellet, men på trods af navnet, ventede der ingen kulinarisk oplevelse på os. Til gengæld blev Seven Wonders en tilbagevendende joke, der altid kunne lette stemningen på resten af turen, hvis vi følte trang til et godt grin.

Tidligt næste morgen omkring kl. 7.00, efter et vel assoteret morgenbord, begav vi os afsted mod den gamle by Petra med tårnhøje forventninger og en madpakke i rygsækken. Selvom entreenbilletten udgjorde den nette sum af 50 jordanske dinar (ca. 450 dkr.), var det alle pengene værd. Det skal vel mærkes, at byen nu står på listen over de nye syv underværkere.

Og hvis du aldrig har været i Jordan i decembermåned, så er det passende at lade en bemærkning falde om, hvor tissekoldt det kan være, når solen ikke står højt på himlen. Så gode kondisko og en varm vinterjakke er klart at foretrække.

Ruten igennem klipperne fra start til slut var mere end 14 km lang og begyndte med en smal gyde, der dannede indgangen frem til oldtidsbyen.

Al-Khazneh mausoleum, The Treasury, blev vores første møde med oldtidsbyen og vi genkendte straks den tussegamle bygning fra Indiana Jones and the Last Crusade.

Hver gang jeg har tænkt på Petra, siden vi begyndte planlægningen af vores weekendtur, så var det, det her øjeblik jeg havde set frem til – det var præcist så langt som min fantasi rakte. Men det var blot begyndelsen på vores vandretur og skoene skulle stå sin prøve i mere end 7 timers trav op og ned af trapper.

Og skulle benene ellers begynder at bæve under os, så stod muldyr, gamle slidte øg, prægtige kameler og handelsfolk ellers klar til at gribe os. Det gav os energien til at fortsætte til fods hele vejen til toppen.

Op ad 800 trin i varierende størrelser måtte vi slæbe os selv, inden vi endelig kunne nyde en kop velfortjent thé til turistpriser med udsigt til Ad Deir – “The Monastery”.

Hele turen kunne fordøjes med den ro og tid, som vi selv lagde for dagen. Ingen stress, for der var intet vi skulle nå. Og på vejen blev der tid til at “nyde” den madpakke, som vi fik smuglet med os ud fra hotellets morgenbuffet.

Omkring middagstid kunne vi vende snuden tilbage mod hotellet ad samme vej som vi kom. Det havde den fordel, at vi nu kunne se hele herligheden fra en ny vinkel. Og souvenirbodernes ejermænd fik en ny chance for at lokke med ganske særlige tilbud.

Selv med tisse- og kaffepauser på hjemvejen, var musklerne ømme og benene trætte, da vi nåede tilbage på hotellet omkring kl 15.00 – efter 8 timers vandretur.

Men der er intet i verden som et tyrkisk bad, der kan rette op på trætte lægmuskler og heldigvis kunne hotellets receptionist lige klare dette. En lokal jordansk mand førte os fra hotellet, på en meget kort gåtur forbi Seven Wonders, til et lille Hammam i en gyde.

Og her blev vi både dampet, kogt, afkølet, skrubbet, gnubbet og banket på rad og række, så tårerne trillede. Det var tragisk komisk og samtidig så befriende, at jeg havde svært ved at vurdere kvaliteten af den behandling, som vi fik. Jeg er dog fuld bevidst om, at vi selvfølgelig fik den høje turistpris, men hey – jeg giver gerne 225 dkr. til støtte for den lille jordanske familie.

Og nu har vi også prøvet det 🙂

Efter en god omgang arabisk aftensmad på hotellet kunne vi gå glade, trætte og mætte i seng.

En begivenhedsrig dag var gået og forud lå endnu én i Jordans hovedstad – Amman.

Jeg havde ikke gjort mig så mange tanker om Jordan inden vi tog afsted. Men rejsen har alligevel givet mig et nyt perspektiv, på de ting vi tager for givet. Der er en hel verden til forskel på det arabiske Dubai og det arabiske Jordan. Og den forskel blev bestemt ikke mindre synlig, da vi besøgte Jordans hovedstad Amman.

Den del af turen får du i næste del 🙂

• Hammam, Jordan, Petra, Roadtrip, Vinter
• 2 Comments

• « Det bliver endnu en varm jul
• Jordan getaway – Hovedstaden Amman »