Det er nu mere end 3 uger siden, at vi vendte hjem fra Marokko. Efter en uge i Spanien, fortsatte vi med en uges guided rundrejse i Marokko – den mest vidunderlige, udfordrende og inspirerende rejse jeg længe har været på.
Det har været svært for mig at tage hul på fortællingen om vores rejse til Marokko. Det var et tæt-pakket program med virkelig mange indtryk og lige meget, hvor langt et indlæg jeg nu skriver, vil det ikke være fyldestgørende. Jeg bliver helt ør i hovedet over at tænke tilbage på vores mange oplevelser. Minderne gør mig både glad i låget og fuldstændig udmattet. Så hvor skal jeg overhoved begynde vores fortælling om vidunderlige Marokko?
Jeg har altid drømt om at besøge Marokko og da vi begyndte at se på flybilletter til det sydlige Spanien, fik jeg overtalt Daniel til at overveje muligheden for at tilføje Marokko på retur-billetten til Dubai. Det krævede dog lidt forberedelse og rejseplanlægning, at overbevise ham. Men det lykkedes over alle forventninger, med hjælp fra rejseselskabet KimKim, som jeg varmt kan anbefale.
En 7-dags plan blev lagt i samarbejde med Morocco Immersion, et familieejet rejseselskab i Marokko, der stillede lokale guides og chauffør til rådighed igennem hele vores besøg. Det blev til en omfattende rejse igennem de 4 historiske kongebyer: Fés, Rabat, Meknes og Marrakesh. Derudover omfattede vores tour oldtidsbyen Volubilis og det historiske Casablanca.
I virkeligheden havde jeg nok glædet mig mest til at opleve Marrakesh, som jeg har hørt så meget om, men der er ingen tvivl om, at det var Fés, der løb med førstepladsen. Jeg elskede simpelthen alt ved byen. Jeg blev blæst bagover af den gamle medina, der med sine mere end 9000 gader udgør verdens største kørefrie zone. Jeg blev facineret af de helt smalle gader, gamle bygninger, det jødiske kvarter og den gæstfrihed, der mødte os. Det var som at rejse tilbage i tiden.
Hver morgen blev æsler sendt ind i medinaen for at fjerne affald, da alle køretøjer er forbudt i området. Jeg kunne have brugt dage i Fés og var oprigtig ked af at skulle fortsætte rejsen efter blot 1,5 døgn.
Volubilis var med på vores liste, fordi den berberske-romerske by er én af de fire kejserbyer i Marokko. Det var spændende at gå rundt blandt ruinerne og guiden var god til at male et billede af det liv, der engang blev levet inden for og uden for murene. Han vidste dog mindre om romersk arkitektur og der skulle derfor ikke stilles spørgsmål, der lå uden for hans manuskript. Guiden fulgte med billetten og var derfor ikke vores egen faste mand, som heldigvis kunne fylde nogle af hullerne ud efter rundvisningen.
Vi rejste under Ramadanen og det betød, at alt virkede lidt sløvt i dagstimerne, mens aftenens blev forvandlet til den rene gadefest. Eid al-Fitr faldt midt i vores ferie, hvorefter festen for alvor begyndte. Det var sjovt at være en del helligdagene og muslimernes højtidfest. Vi har jo oplevet det så mange gange før i Dubai, men aldrig i et andet muslimsk land.
Jeg blev lidt skuffet over Marakesh, som jeg virkelig havde glædet mig til. Det var svært ikke at sammenligne byen og medinaen med den autentisitet som Fés kunne byde. Byen var langt mere turistet og fyldt med souvenirs, der helt åbenbart kom fra andre dele af Marokko. Der var ikke den samme charme og ro, som vi havde oplevet under vores tour.
Og det kunne selvfølgelig også noget. Den store markedsplads var fyldt med gøglere, musik og madboder. Der var slanger, abler og henna-kunstnere. Men det osede langt væk af dyremishandling og optrækkeri, hvilket jeg havde meget svært ved at rumme.
Det blev til i alt 7 dages aktionpakket ferie i Marokko lige i røven på 7 dage i solrige Spanien. Derfor var vi godt møre, da vi pakkede kufferten en sidste gang for at vende snuden mod Dubai. Med mig hjem havde jeg selvfølgelig 3 lækre gulvtæpper og en ægte fés hat fra selve medinaen.
Jeg tror, at vi alle er enige om, at det godt kunne være et land, som vi en dag vender tilbage til. Et andet program, men måske nogle af de samme riad’s.
Det er så sjældent at vi rejser sammen som familie, hvis turen ikke går til Danmark. Og selvom Danmark unægtelig har noget at byde på, så skal vi noget mere ud i verden sammen.
Lige nu er øjnene stift rettet mod Afrika. Det virker som et kontinent, der har lidt af hvert at byde på.