En tordenbyge i Dubai er som snestorm i Danmark. Trafikken går i hårknude, folk holder sig bag lukkede døre og ser forsigtigt ud for at sikre, at det er forsvarligt at gå ud til skraldespanden. Nyhederne rapporterer om ulykker forsaget af regnskyld og facebook flyder over med billeder af regnvåde haver. Jo, jo – regnvejr er noget helt særligt. Det er ikke uden grund, at trafikken snegler afsted og danner kaos på motorvejene. Gaderne er simpelthen ikke gearet til regnvejr og vandet danner dødsfælder.
I dag er én af de sjældne, hvor der både regner, tordner og lyner fra en kedelig grå himmel. Det har været en dejlig formiddag, hvor jeg med en kop varm kaffe i hånden, har nydt udsigten og regnen ud af vinduet efter at have afleveret ungerne i nursery. Halvanden time inden afventning modtager jeg imidlertid en Whatsapp-besked fra pigernes nursery, at de opfordrede alle forældre til at hente deres afkom ASAP grundede det farlige vejr. SUK! Jeg kom afsted, så hurtigt som min spritnye bil nu kunne køre i den kø, der allerede havde dannet sig på vejene mod British Orchard Nursery.
Vandpytter så store som Silkeborg Søerne havde dannet sig i diverse rundkørsler og biler med nødblink spærrede vejene. Jeg kunne ikke lade være at smile lidt for mig selv over den panik, der var ved at sprede sig over nedbøren – jeg havde trods alt styr på vinduesviskerne.
Trygt inde i ungernes nursery var forældre så småt ved at hente deres guldklumper, mens personalet rendte forvirret rundt med lange telefonlister og kiggede ud af vinduerne. Et øjeblik blev jeg helt i tvivl om alvorligheden i det vejr, der lige nu er i Dubai. En alvorlig stemning lå over nursery’et og børnene var kaldt til samling, hvor de blev beroliget med sang samt historier. Jeg greb Anna og Emma i hver deres hånd og slæbte dem med ud til bilen. Det var med at komme hjem, inden parkeringshuset ville flyde over med panikramte forældre, der spærrer for alt trafik.
Hjemme i huset gik Emma som sædvanlig kold i sengen, mens Anna smed sig foran TV’et. Heldigvis smager madpakken af det samme, om den fortæres blandt andre børn eller hjemme foran flimmerkassen. En spegepølsemad er heldigvis en spegepølsemad!
