SAMSUNG CSC

Endelig blev det nytår og jeg har ivrigt længes efter det øjeblik, hvor klokken slog 00:00 d. 31 december. Jeg har længe følt, at 2015 var fyldt helt ud med overvældende oplevelser, følelsesmæssige rutsjeture, store beslutninger, mindeværdige øjeblikke, savn og glæde. Der var ligesom ikke længere plads til mere. Vi gik ind i 2016 med larmende ro og helt uden fyrværkeri. Der er ellers meget tjubang i Dubai nytårsnat, men kun centreret i byens hjerte. Derudover er det forbudt både at købe og affyre krudt. Vi måtte således nøjes med live-streaming via TV’et fra den store nytårsfest ved Marinaen. Jeg er hverken skuffet eller ked af at gå glip af showet. Mit hundemoder-hjerte har for en gangs skyld været helt rolig og jeg har glædet mig over, at Bagel dette år ikke måtte ligge krøllet sammen i et hjørne. Tilgengæld er Christine nu endelig i Dubai. Daniel har længe måtte undvære sin store pige og netop derfor blev nytårsaften en succes 🙂

Nytårs morgen fik vi badet i poolen og om aftenen overgik Daniel endnu engang selv med den lækreste oksemørbrad, der smeltede på tungen. Til dessert var der kage og alkoholfri champagne.

IMG_5331

IMG_5327

IMG_5367

IMG_5400

Det er gået op for mig, at jeg hvert år har flere store nytårsforsæt, der efter en uge mere minder om retningslinier og måneden efter emmer af dårlig samvittighed. Klassiske mål som eksempelvis at tabe mig 5 kg, endelig at rydde op i tøjsskabet og mere tid med vennerne. I år har jeg valgt at gribe det hele lidt anderledes an. Det startede med et virtuelt nytårskur(sus) d. 30. december kl. 15.00 med Pernille Melsted. Et kusus jeg i flere år har drømt om at deltage i, men som aldrig er blevet til noget. Derfor var jeg glad, da Pernille i år valgte at udbyde sit nytårskursus virtuelt og live.

10572121_10153494376823580_3398035335543489232_o

IMG_5303

Nøj det var godt og jeg er nu SÅ klar på 2016. I år vil jeg i højere grad søge de gode og positive følelser, der gør mig glad frem for at stille urimelig krav til mig selv, der i sidste ende vil gøre mig ked af det, såfremt jeg fejler mine nytårsforsæt. Hermed en opfordring til alle andre om at gøre det samme 🙂

Og jeg er kommet rigtig godt i gang med min nye tilværelse og jagten på glæden. Og lige nu glæder jeg mig over, at jeg hver dag i januar modtager lidt Kropskarma & Soulfood af Pernille H. Steenberg i min mailboks. En lille venlig reminder om at være god ved sig selv og sin krop. Så i dag har jeg drukket rigeligt med vand.

Rigtig godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.