Er det stadigvæk ramadan mor?

Sådan spurgte Anna i bilen på vej til skole i morges. Og ja, det er fortsat ramadan i den muslimske del af verdenen. Anna har ikke helt styr på ramadanen endnu og stiller mange spørgsmål, som jeg forsøger at besvare. Omend lidt kluntet. Således fik Anna indtrykket af, at det var hjælpelæren ms. Fatima’s skyld, at klasselæren ms. Holland ikke må spise eller drikke i skoletiden.

Ramadanen er for muslimerne, hvad julen er for os. Det er godt nok en tid på vågeblus, hvor alt kører i halvt tempo. Uden mad og drikke du’r helten ikke. Men det er også en tid, hvor familien mødes og gaver gives. Og der kan selvfølgelig også købes ramadan-chokoladekalendere, så børnene kan tælle dagene frem til Eid al-Fitr, der markerer slutningen på fasten.

Daniel og pigerne møder en time senere på arbejdet og i skolen, men får samtidig en time tidligere fri.

Dagene er kortere, så vores muslimske venner kan komme hjem og hvile sig, mens de venter på, at solen skal gå ned. Alle caféer og restauranter er lukket ned i dagstimerne eller tildækkede, så de fastende ikke fristes.

Når solen går ned og der kaldes til bøn, brydes fasten med en dadel – præcis som profeten Muhammad gjorde det i følge koranen. Herefter nyder muslimerne deres iftar-måltid og vågner op til dåd. Inden solen står op igen næste morgen, indtager de fastende muslimerne en suhoor (morgenmad), som bliver det sidste måltid, inden fasten igen brydes ved solnedgang med dadler inden iftar.

Det er en tid, hvor vi tænker på andre end os selv. En tid, hvor der er større fokus på de fattigste i Dubai og hvor der er indsamlinger på skolerne, i indkøbscentrene og i boligområderne. Alle steder kan vi finde køleskabe, der er sat ud til de fattige og hvor alle dem der kan undvære, fylder køleskabene op, så ingen behøver at gå sultne i seng.

Sidste år var vi ikke så gode til at bidrage. Ramadanen gik så hurtig og jeg husker det som en stressende tid, men i år skal Anna og Emma endnu engang hjælpe med at fylde et køleskab – ligesom for to år siden.

Denne gang hjælper pigerne med at lave madpakker til de hårdt trængende arbejdere, der render rundt i 40 graders varme uden adgang til væske.

Vi laver 5 poser, som vi sammen fylder med frugt, brød, smør, ost, syltetøj, juice, laban og selvfølgelig dadler. Samlet er der for 25 dkr. pr/pose, hvor den dyreste investering er de ekstra gode dadler. Poserne afleverer vi i et gabende tomt køleskab i gåafstand fra hjemmet.

Anna og Emma fylder stolt den øverste hylde i køleskabet, men 5 madpakker rækker ikke langt, når sultne arbejdere kommer forbi køleskabet ved solnedgang.

Det er lidt trist og jeg måtte til sidst love pigerne, at vi kommer forbi igen en anden dag og fylder mere mad i køleskabet, for det var næsten ikke til at bære for Anna, at der ikke var andet end vand og et par kiks tilbage. Det er ikke nemt, at være en pige på blot 5 år, der så gerne vil glæde andre og roses for sit hårde arbejde.

Og vi kommer selvfølgelig tilbage og fylder køleskabet op igen. Det er en god måde at involvere pigerne på og så kan vi jo tale lidt om ramadanen samtidig. Men det bliver først engang i næste uge. Nu er det weekend og vi har planlagt en kort stay-cation i Dubai Park & Resort. I morgen tidligt tager vi til Lego Vandland, hvor der ikke er ramadan-forbud mod mad og drikke. Bagefter venter os en overnatning på hotel med iftar og familiehygge. Og Bagel skal hjem til hundeveninden Mille og Daniels kollega.

Jeg er sikker på, at Bagel får en lige så dejlig dag som os – for vi glæder os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.