Jeg har sjældent følt mig så rådvild, som sidste aften, hvor Emma vågnede skrigende op fra sin søvn. Intet jeg sagde eller gjorde, kunne trøste min lille pige, der hverken kunne lokkes med Ipad, Netflix eller vaniljeis.
Misse mi soor!!
Var de eneste 3 ynkelige ord, som vi kunne få ud af hende og selv med vores bedste danglish, kunne vi ikke oversætte dette til noget mere informativt, som vi kunne bruge til noget.
Det var først, da Emma gentagende gange tog sig til øret, mens hun uroligt lå på sofaen, at det gik op for os, at problemet måske var større end vi først havde håbet. Vi blev pludselig mindet om tiden lige inden vi flyttede til Dubai, hvor tudeprinsessen var forbi ørelægen for at få lagt dræn i venstre øre. Dengang var vi alt for langsomme til at reagere på hendes symptomer, så denne aften var vi indstillet på at gøre det eneste rigtige og ringe til en læge. Men hvordan pokker fungerer lægevagten egentlig i Dubai? Vi skulle nu teste sundhedssystemet på en, for os, helt ny måde.
Christine måtte være den overbærende teenage-storesøster, der skulle lytte efter en sovende Anna, mens Daniel, Emma og jeg kørte afsted tirsdag aften kl. 21.00 for at afprøve faciliteterne ved City Hospital Emergency Unit.
Da Emma straks stoppede gråden, så snart vi sad i bilen og Shaun The Sheep rullede hen over skærmen, blev jeg pludselig lidt usikker på vores redningsaktion, som i lige præcis det øjeblik virkede ret overildet. Klog af skade satte vi alligevel kursen mod hospitalet – just in case.
Og det var godt, at mor havde medbragt snacks og juice, for det viste sig at blive en meget laaaang aften med masser af ventetid. Først ventede vi på sygeplejersken, så ventede vi på doktormanden og til sidst ventede vi på apoteket.
Heldigvis viste det sig, at Emma var en ualmindelig tålmodig 2-årig pige, der mest af alt nød eventyret alene med sin mor og far – uden Anna til at tiltrække sig opmærksomheden.
Omend lidt trættende i længden…
Og selvom doktormanden kunne berolige os med, at det endnu ikke havde udviklet sig til mellemørebetændelse, så er jeg, ud fra medicinen at dømme, glad for at vi trods alt tog det i opløbet.
Og nu er Emma, efter en velfortjent fridag fra nursery, klar på et nyt charmeoffensiv i morgen. Og mens jeg skriver dette, er det nu gået op for mig, at jeg endnu engang har glemt at tænke på en ting, som Emma kan medbringe til torsdagens show and tell.
Jeg må være kreativ i morgen tidligt, som altid.
