Vi er alle meget trætte i dag… det blev ikke til meget søvn i nat og i morges var vi oppe før Fanden fik sko på. Men vi har hygget os. Virkelig hygget os. Ørkencamping er lige noget for os.
Men som altid var vi meget glade for at komme afsted. Vi mødte nye mennesker og hang ud med gode venner. Det der med at sidde om bålet og tale hen over grillen kan altså noget helt særligt.
Temperaturen faldt stødt med, at mørket tog over og lod månen guide os på tisseturen.
Børnene løb rundt med lommelygter og ledte efter skorpioner, men fandt til alt held kun biller og gekkoer i deres søgen. Skorpionerne havde forlængst gemt sig langt væk fra larmen.
Vi har vores “stamsted”, som vi ofte vender tilbage til. Fordi det er let tilgængeligt og ikke for langt væk. Desværre er området overtaget af ørkenbusiness og der er efterhånden svært at maneuverer rundt om motorcykler og quad bikes. Jeg tror desværre, at det blev vores sidste tur ud i Margham desert.
Om morgenen er det desuden en udfordring at finde et privat sted at gøre morgentoilette uden at føle sig overvåget fra folk i luftballoner eller luftcykler, der vinker venligt ned til os.
For os er ørkencamping og picnic en glæde, som livet i Dubai har åbnet vores øjne op for. En overnatning i et primitivt telt er en diametral modsætning til en staycation på et 5 stjernet resort i Ras Al-Khaimah og det føles rart, at blive mindet om, at vi faktisk foretrækker dette frem for det andet.
Adam var ikke med på turen. Han blev hjemme sammen med Alona og havde en fest. Hun havde ham med ude på charmeoffensiv i metroen og det lokale shopping-center, hvor han kom hjem med grønt hår og pommesfritter i hånden.
De har vidst nyt roen og hinandens selskab. Jeg har til gengæld haft helt ro i maven over at efterlade Adam hjemme sammen med Alona.
Hun er verdens bedste barnepige og jordens største helt.
