Det er efterhånden flere uger siden, at hverdagen slog os hårdt i ansigtet, som en våd klud. Både Daniel og jeg har haft overarbejde, siden vi landede i Dubai. Heldigvis er vi begge glade for vores job og ligger gerne ekstra timer, når behovet melder sig, men nu glæder jeg mig til, at vi snart kan få vores hverdagsaftener og familie-weekender tilbage, for det er ikke meget tid vi har brugt sammen, siden vores sommerferie.

Lige nu drømmer jeg mig tilbage til Viborg, hvor en stor del af Daniels familie er bosiddende. Her var hele familien samlet til fejring af sølvbryllup og rund fødselsdag midt i vores sommerferie. En herlig dag blev det, hvor vejret artede sig og kusinerne fik god tid til at finde hinanden.

Igennem hele ferien har kusinerne leget intenst med hinanden, hvor Anna og Emma samtidig har fået trænet deres danske i bedste “The Julekaldender” stil. En god blanding af det engelske krydret med danske sprogperler. Dansk er nemlig møgsvært!

I vores alt for korte ferie i Viborg, fik vi tid til at besøge Mønsted kalkmine, hvor vi kunne iagttage flagermus på meget kort afstand, udforske flere hundrede år gamle huler og gå på ostejagt. Emma var først skrækslagen for flagremusene, men endte med at elske de flyvende rotter.

Vi har været der før, ligesom vi har besøgt bunkers museet i Hanstholm, men efterhånden, som pigerne bliver større får de mere og mere ud af vores små udflugter.

I Dubai er der ikke så meget bevaret historie. Der er ingen gamle slotte eller museer med oldtidsfund. De ældste fæstninger er ikke mere end et par hundrede år gamle og restureret til ukendelighed. De gamle beduiner efterlod ikke meget, når de vandrede rundt i ørkenen og slog lejre, hvor det gav mening. Og det barske klima, har ikke givet de bedste forhold for bevaring af de gamle huse, som perledykkerne samlede af koraler, mudder og palmeblade.

Danmark har masser af historie, selvom vi ikke har de store bygningsværker (Vikingerne yndede at drikke velstanden op i stedet for at bygge). Men kirker har vi mange af og kalkstenene kom fra de gamle miner, som vi nu kan udforske og gemme os i.

Når vi ikke var på udflugt, brugte vi en del tid sammen med kusine Ebba på legepladsen, hjemme hos farmor/farfar og senere i Holland.


Det er umuligt at indhente tabt tid, men det er aldrig for sent at skabe nye minder.

Vi håber, at der snart dukker et sommerhus op til os, så vi kan bruge meget mere tid sammen med familien i Danmark. For det her, vil vi gerne have meget mere af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.