Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg hader at handle, som i jeg HADER det virkeligt!! Det med at dalre rundt imellem rækker af uoverskuelige hylder med madvarer uden helt at vide, hvor tingene præcist befinder sig. Der er sikkert et logisk og yderst smart system, men jeg har aldrig regnet det ud og har ingen interesse i at lære det. Heldigvis er det lige blevet lidt sjovere at handle i Carrefour… kun lidt!
Det blev en meget lang rejse hjem og vi havde desværre været nødt til at booke helt nye hjemrejsebilletter, da det var en billigere løsning end at ombooke dem, vi allerede havde med fra Dubai. Da Daniel ikke kunne komme til Danmark, måtte jeg have Anna og Emma med mig hjem. Det passede dem fint, for de savnede deres far lige så meget som jeg.
I de sidste par måneder har jeg kæmpet en kamp med mit afgangsprojekt i International handel & markedsføring. Og i går lykkedes det mig endelig at få opgaven sendt ind til godkendelse ved Copenhagen Business Academy – et helt døgn før afleveringsfristen. Og det skulle selvfølgelig fejres med en biograftur.
Det er godt nok laaang tid siden, at der sidst er kommet en opdatering herfra – I know. Og det er bestemt ikke fordi, at tiden har stået stille. Min samvittighed byder mig simpelthen ikke at afsætte tid til noget så overskudsagtigt, som at skrive et lille bitte blogindlæg. Jeg er efterhånden en presset trold, der om dagen arbejder på højtryk i Jebel Ali og om aftenen er dybt begravet bag tykke bøger og computeren. Den sidste måned har jeg skrevet på to eksamensopgaver samtidig med, at jeg har passet et fuldtidsarbejde, været mor, hustru og temperamentsfuld indetrold. Der er ikke meget energi tilbage om aftenen, når jeg endelig flader ud i sengen. Om mindre end en uge skal jeg til en 4 timers skriftlig online eksamen i afsætningsstrategi og om 1,5 uge gælder det en mundtlig eksamen i kommunikation.
Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.