Det er godt nok et par uger siden, at vi returnerede til Dubai, men sådan er det jo med alle mine indlæg efterhånden. I år var vi hele 8 fantastiske kvinder, der rejste afsted sammen og dermed voksende den lille gruppe til dobbeltstørrelse, siden den første rejse, der gik til Jordan i 2017. Og jeg må bare sige, at rejserne kun bliver bedre i et dobbelt så stort selskab.
Maj, sidste år, rejste vi til Armenien over en forlænget weekend. Vi forelskede os ret hurtigt i hovedstaden Yerevan, der for mig mindede lidt om Berlin. Slidt, men top moderne. Maden var fantastisk, befolkningen var imødekommende og markedspladserne var et overflåd af herligheder til billige priser. Desuden var der grønt og luften var frisk. I det hele taget danner Armenien en skarp kontrast til Dubai med sin historiske bygninger og urbanske landskab.
Og så flød gaderne med vin.
Vi var derfor inspireret til at fortsætte med at udforske det eks-sovjetiske landkort til årets rejse. Heldigvis er der mange eks-sovjetiske lande i meget kort afstand til Dubai omkring østeuropa at vælge imellem. Georgien var derfor et oplagt valg, efter en succesfuld rejse til Armenien.
Med inspiration og erfaring fra vores sidste rejse, havde vi denne gang forberedt os lidt bedre. Vi havde forud for rejsen allerede arrangeret afhentning fra lufthavnen til hotellet, samt bestilt bord på en restaurant den første aften.
Der var desuden arrangeret en bustur fra helvede samt vinsmagning til at skylle det hele ned med. Rejsen sluttede af med et dejligt traditionelt sulfur bad i kongelig stil.
Derudover brugte vi meget tid med at gå rundt i byen, hvor vi nød arkitekturen og stemningen i Tbilisi.
Det er svært for mig helt at erinder i hvilken rækkefølgen, hvilke dage eller hvornår vi gjorde hvad. Det er i virkeligheden heller ikke så vigtigt.
Vi fløj fra Dubai til Georgien en fredag morgen og rejste retur mandag eftermiddag. Så det blev til i alt 4 dage, hvor vi fik muligheden for at udforske den charmerende hovedstad med alle sine finurligheder.
Hotellet lå ret centralt og inden for gåafstand af det meste. Kun en enkelt gang, var det nødvendigt for at bestille en taxa (med app’en Bolt).
Vi kunne jo ikke helt lade være med at sammenligne Georgien med Armenien, selvom begge lande har deres eget at byde på.
Søndag morgen havde vi, efter sidste års succes, bestilt en halvdagsbustur med lokale guides, der skulle tage os på en 4 timers tur til Georgiens gamle hovedstad.
Vi var dog ikke forberedte på guidenes overvældende entusiasme og gentagende forsøg på at skabe en party-bus ala “Ungrejs år 2000”. Og jo mere vi strittede imod, des mere insisterende blev de, efterhåndene desperate guider, der pludselig begyndte at danse og klappe.
Da de begyndte med navne- og vennelege, måtte vi til sidst sige klart fra. Det var ikke rigtig det, som vi var kommet for. Til gengæld blev vi ikke skuffet over Georgiens gamle hovedstad, Mtskheta. Der var gode muligheder for shopping og at gøre sig nogle gode handler i de mange små boder. Vi kunne sagtens have brugt flere timer i de snævre gader.
Og vi fik smagt vin-is, der prikkede sjovt på tungen og traditionelle tørrede frugter sat i perlerække.
Vi besøgte desuden det gamle Jvari kloster og Svetitskhoveli katedral.
Guiderne faldt efterhånden til ro og vi kunne slappe lidt bedre af på resten af den tur, som vi nu heldigvis kan grine af.
En af fordelene ved at være en større gruppe, der tager afsted sammen, er at det er forholdsvis nemt at dele os op i mindre grupper, når alle nu ikke nødvendigvis har de samme interesser eller energi til at opleve det hele.
Og så sker der bare nogen gange det magiske, når en mindre flok går afsted sammen, at vi møder folk på vores vej, der giver os en ekstra oplevelse. På en lille nystartet restaurant, fik vi således lov til at smage og købe hjemmelageret vin og vi fik en privat rundvisning i mor & søn’s tidligere hjem, der nu var omdannet til familiens restaurant.
Og selvom vi ikke nødvendigvis alle sammen oplever det samme sammen, så deler vi hinandens oplevelser, når vi senere mødes på en restaurant eller ved hotellet til fællesspisning og det kan altså også noget helt særligt.
De fleste der kender mig, ved at jeg har en stor kærlighed til farver, kunst og tæpper.
Derfor var jeg altid klar på en ose- eller shoppingtur i de fineste omgivelser, sammen med dem der ville det samme.
Og jeg fik da også fyldt kufferten godt op med håndlavet keramik og de smukkeste puderbetræk lavet af 70 år gamle kilimtæpper.
Rejsen sluttede helt perfekt i det traditionelle og flere hundrede årige gamle sulfur bad, hvor vi havde købt os to timer i vores helt egen private royale værelse, hvor der udover sulfur bad var sauna, steam bath, koldtvandsbassin og fryse/sne rum.
Efter sådan en omgang og fire vidunderlige dage var det bare at vende snuden tilbage til hotellet for at pakke kufferten, inden en taxa tog os til lufthavnen.
Her brugte vi de sidste penge, inden vi dumpede ned i de bløde sæder i loungen, mens vi ventede på flyet mod Dubai.
Vi er en gruppe af kvinder, der har fundet sammen på baggrund af vores mænds arbejde. De er nuværende eller tidligere kollegaer. Tiden har ændret sig, siden vi første gang blev introduceret for hinanden.
Nogle flyttede hjem til Danmark og kom efterfølgende tilbage til Dubai. Andre kom først til senere. De fleste af disse kvinder mødes jævnligt til ugentlige yoga morgener, mens jeg arbejder.
Men vi er stadig et godt rejseteam og det værdsætter jeg så uendeligt højt. Og i morgen mødes vi igen, når vinen fra Georgien skiftes ud med afternoon tea.
